I sin debutroman, Det der bliver tilbage efter min far, fortæller José Henrique Bortoluci sin fars historie. Ikke som en lineær biografi, men som en mosaik af interviews, erindringer og sociologiske analyser. Resultatet er en bog, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem det dybt personlige og det strukturelle – mellem sønnens kærlighed og forskerens blik.

Faren er lastbilchauffør, formet af et Brasilien præget af politisk uro, økonomisk ulighed og brutal kapitalisme. Med kræftdiagnosen som uafvendeligt bagtæppe tegner Bortoluci både et portræt af sin far og af en barsk og overset branche, hvor mange slider sig selv op længe før pensionsalderen. Gennem samtaler med faren forsøger Bortoluci både at indfange et menneskes liv og at forstå de samfundsstrukturer, der har formet det. Samtidig bliver bogen en måde at opfylde farens ønske om at sætte et aftryk, før han forsvinder og dermed hæve sig over arbejderklassetilværelsen.

Romanen handler også om at bryde med den sociale arv. Sønnen, der er blevet sociolog og intellektuel, skriver sig væk fra det liv, faren har levet – og skriver sig samtidig tilbage til det for at forstå det. Den bevægelse mellem afstand og nærhed er en af bogens stærkeste spændinger.

Bortolucis sociologiske blik giver fortællingen perspektiv og tyngde, men indimellem tager de historiske og politiske udredninger over, og man kan kortvarigt miste grebet om den nære relation. Alligevel står romanen tilbage som en ambitiøs og rørende debut – et forsøg på at forene kærlighed, analyse og erindring i én og samme fortælling.

José Henrique Bortoluci, Det der bliver tilbage efter min far oversat at Tine Lykke Prado, Vinter forlag, 156 sider, december 2025