// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser pĂĄ nettet » Anders Ibsen: Sirius. Det, som overfalder dig
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Anders Ibsen: Sirius. Det, som overfalder dig

Skrevet af den 22. december 2025 – 03:29Ingen kommentarer

Hvor er det dog bare gabende kedeligt, når man ret hurtigt kan se hvor en bog fører hen og hvordan den vil ende. Sådan var det med Poul Madsens virkelig ringe bog. Og sådan er det med denne her bog. Ret hurtigt står det klart, at bogens hovedperson nok skal klare ærterne. Og det gør han da også. På intet tidspunkt bliver det for alvor spændende.

Kort fortalt, så kaprer nogle terrorister et passagerfly og flyver det til den lille militærbase Mestersvig på Grønlands østkyst. En dansk lejesoldat og agent påtager sig opgaven med at befri gidslerne på den afsidesliggende militærbase.

Forfatteren er tidligere medlem af slædepatruljen Sirius, som patruljerer i nationalparken nord for Mestersvig. Og han har siddet på Mestersvig i mindst et år. Og her har han tilsyneladende haft god tid til at få gode ideer. For der sker rigtig meget på basen. Og han går rigtig meget i detaljer med vejr, vind og landskabet. Alt sammen med stor viden og ballast.

Desuden er det ĂĄbenbart ikke nok at handlingen foregĂĄr i Grønland. Vi skal ogsĂĄ lige forbi Mellemøsten – uden at det har særligt meget med selve historien at gøre. En gryderet bliver ikke nødvendigvis bedre af at der kommer flere ingredienser i gryden. Nogle gange skal man holde det mere simpelt og ligefrem.

Med et af Danmarks største forlags markedsføringsmaskine i ryggen og Sirius som trækplaster skal bogen nok blive solgt og ligge under mange juletræer. Men særlig god er den ikke. Og det kan undre, at Lindhardt og Ringhof har fundet den værd at udgive. Jeg har læst adskillige selvudgivelser, som var langt bedre. Den er ganske enkelt dårligt skrevet, alt for klichefyldt og stritter i for mange retninger med en urealistisk handling.

Anders Ibsen: Sirius. Det, som overfalder dig. Lindhardt og Ringhof, 2025. 298 sider.

Der er lukket for kommentarer.