// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser pĂĄ nettet » Olive Blake: Atlas Six. Komplekset
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fantasy

Olive Blake: Atlas Six. Komplekset

Skrevet af den 16. oktober 2025 – 07:33Ingen kommentarer

Nå, jamen det var så det. Efter tre bind og i alt mere end 1700 sider er trilogien om Det alexandrinske selskab og de seks talentfulde magiske hovedpersoner nået til enden. Det startede utrolig godt med et spædende magisk univers, voksne hovedpersoner med rigtige voksenproblemer og et interessant plot.

Desværre røg tempoet i bind to, og her i bind tre er det desværre ikke blevet bedre – bare længere. Det er lang tid siden, jeg har læst en serie der begyndte så lovende og så er faldet sammen på så få bind.

De seks hovedpersoner med hver deres magiske evne bruger bind tre på at kæmpe mod mordforsøg og deres egne moralske dilemmaer. Så snart de forlader beskyttelsen på deres selskabs herregård står snigmorderne i kø for at gøre det af med dem, og samtidig skal de finde ud af hvordan de skal bruge den viden, der har opnået i deres tid i selskabet.

Det bruger de meget tid på at tale om, føle en masse omkring og i øvrigt ikke rigtig komme nogen vegne i deres gensidige og efterhånden lidt trættende antipati mod hinanden og selskabets leder, Atlas Blakely.

Alle hader hinanden, alle lyver for sig selv og hinanden, men desværre bliver det hverken til den fantasifulde fantasy som bind et lagde op til eller et ægte kammerspil med nærvær og nerve – men bare til helt usandsynlig mange ord, der ikke fører til nogen relevant erkendelse, hverken for hovedpersonerne eller for mig som læser. Jeg måtte kæmpe mig igennem, og var meget ukarakteristisk for mig flere gange ved at give op undervejs. Jeg er desværre nødt til at sige, at jeg her efter at have læst alle tre bind ikke kan anbefale serien.

Olive Blake: Atlas Six. Komplekset. 699 sider, North Publishing. Oversat af Hans Peter Madsen, udkom 27. Juni 2025

Der er lukket for kommentarer.