C.R.A.P. er en lang tour de fucked up ungdom, der kryber ind under huden på læseren. I bogen tager hovedpersonerne – Patric og Charlie alle former for mærkelige stoffer og bliver gradvist mere og mere mærkelige selv. Vi følger Patric gennem halvgennemførte uddannelser, ufaglært arbejde, amokløbende byture og den stigende nedbrydning af sindet.

I lang tid har man som læser fornemmelsen af, at bogen er stillestående. Dumhederne er de samme og personerne ændrer sig ikke, men så begynder Patric at tage sig sammen, mens Charlie bare fortsætter ned i sølet. Pludseligt er de ikke længere på samme niveau. Patric ser, at Charlie efterhånden er forvandlet til et sølle vrag af et menneske. Charlie er blevet misbruger. En misbruger der stadig bor hjemme hos sine hændervridende forældre, der gang på gang syntes at spørge sig selv: ”hvad har vi gjort galt?”.

C.R.A.P er et tidsbillede af unge mænd, der søger efter en mening med tilværelsen, men falder i en dyb pøl af stoffer og livslede. Bogen er en barsk læseoplevelse, der er rigt illustreret af Nikolaj Deleuran. Illustrationerne af personer og optrin viser tydeligt bogens galskab. C.R.A.P er en fin debut af Patric Paw Wärgården, men jeg ved dog ikke om jeg har lyst til vide, hvad der sker med Charlie i tiden efter bogen.

Patric Paw Wärgården, C.R.A.P., Forlaget Ostenfeld, Målgruppe: 14+, Udgivet 10. December 2010, 162 sider.