Marsken er et forunderligt landskab. Sådan er det i dag, og sådan var det i slutningen af 1500-tallet, da marskbønderne nordvest for Hamborg stadig var selvejere med ansvaret for diget. Det er en oplagt mulighed for at skrive to kvindestemmer sammen på tværs af de ca 450 år, der ligger mellem dem.

Den ene stemme er datidens Abelke Bieken, der endte med at blive brændt på bålet som heks. Den anden er nutidens Britta, der med sin mand og to teenagetrætte og -trælse børn er flyttet fra Hamborg og til marsken, fordi det her er muligt for dem at få hus med have og natur.

Britta behøver nu ikke frygte bålet, men har nok at gøre med at kæmpe med den moderne gabestok i form af internettet, som rammer hendes børn, og det knirkende forhold til manden Philip. Han er træt af, at hun ikke som en god tysk mor tager sig bedre af alt det huslige – når nu det er hende, der er gået ned i tid for at tage familieslæbet og ham der til gengæld må knokle igennem for at hente en høj løn hjem.

Ved et tilfælde bliver Britta interesseret i egnens lokalhistorie, og ikke mindst hvad der blev Abelkes skæbne. Abelkes kamp for at klare sig i en mandsdomineret verden smitter af på Brittas selvforståelse (og så har vi også fået den pointe klappet ind!), og landskab, familieliv og historie bindes sammen.

Marskland er især interessant i skildringen af Abelke, der får lov til at være en selvstændig kvinde uden at hun bliver tillagt overdrevne moderne værdier og begrebet (hvilket mange historiske romaner desværre gør i deres kvindeportrætter). Derimod er Britta lidt mere irriterende forudsigelig og en dansk læser kan ikke helt spejle sig i hendes historie, da vilkårene for mødre trods alt er meget forskellige i Danmark og Tyskland (og mere forskellige end mange lige går og tror).

Jarka Kubsova: Marskland. 323 sider, Turbine. Oversat af Lone Østerlind, udkom 19. september 2024