Det er ikke hver dag, en drabschef får udgivet en digtsamling. Men nu debuterer Martin Wittrup Enggaard med værket “enhver kontakt efterlader spor”. En stærkt læsværdig og uhyggelig debut, der tager os hele vejen med ind i obduktionsrummet, hvor kroppe skæres op og kranietoppe løftes af.

Råt for usødet beskrives forbrydelsens rædselsvækkende karakter, og viser, hvordan den påvirker alt fra pårørende og retsmedicinere, til de efterforskere, der skal prøve at finde en gerningsmand.

I bogens første digt obduceres et barnelig. Stilen er kalejdoskopisk og bevæger sig fra den betragtende til det fælles og inkluderende “vi”, gruppen af fagfolk, der overværer obduktionen.

“Barnelig på stålbord / skåret op fra top til tå /…brystbenet åbnes / ind til det lille hjerte /…”

Det enkle, næsten nøgterne sprog, der er så godt som støvsuget for blodige tillægsord, står i skærende kontrast (pardon the pun) til handlingen i digtet. Tragedien står helt rent og skriver sig hele vejen ind i hjertet.

Uden nåde bliver læseren vidne til den ene tragiske hændelse efter den anden. Det geniale kalejdoskopiske greb gør, at vi deler hver en ubehagelig oplevelse med drabsefterforskeren. Ja, faktisk føles det som om, at vi selv står i uniformen, vidne til forfaldet, angsten, forbrydelsen. Sammen oplever vi de mange mareridt, som følger med, når man har oplevet råddenskaben og ondskaben i de Københavnske gader og stræder.

“Barnelig i mit hoved / hvordan får jeg det ud / mor og far græder / tørre tårer / er det dem /…”

Tilbage står vi med det helt store spørgsmål: Hvordan kan man som efterforsker holde til rædslerne? Det gives der ikke noget entydigt svar på – men alene at få os til at mærke og forstå forbrydelsens følger gør denne debut stærk. Smertende stærk.

Martin Wittrup Enggaard er drabsefterforsker i København og en del af politiets nationale drabsgruppe.

Martin Wittrup Enggaard, enhver kontakt efterlader spor, Grønningen1, 150 sider, September 2024.