Anbefales! Lena Anderssons nyeste samling af små, forbundne noveller – en slags fiktive casestudier kalder hun dem selv – er stærkt anbefalelsesværdige og meget svære at lægge fra sig. Det er en lille cirkel af historier om kvinder og deres følelsesliv.

Her er åbningshistorien om Caroline med en voldsomt overraskende slutning. Her er den nævenyttige, bedrevidende og voldsomt irriterende teenager Amanda. Her er Märta der finder kærligheden, russiske Olga der aldrig helt kommer til at forstå moderne svenskhed og mange, mange andre.

Det er kvinder, der spejler sig i samfundsudviklingen og i sig selv. De har ikke meget til fælles, andet end at de alle bliver påvirket af blikket på dem selv, både deres eget og andres. De lever, elsker, forundres og kæmper for at få anerkendelse. Anerkendelse fra deres egen familie, fra kollegerne eller vennerne – men måske mest fra dem selv.

Fortalt i små historier, der er rørende, triste, vrede, ensomme eller sjove. Eller for de flestes vedkommende: lidt af det hele. (Amanda er undtagelsen, hun må være den mest irriterende kvindeskikkelse i moderne svensk litteratur. Hun er faktisk så enerverende, at jeg overvejer at læse hendes historie(r) igen, bare for at nyde min egen irritation).

Studie i menneskelig adfærd er et lille mesterværk af kvindestemmer, der slynger sig om hinanden i deres egen selvbevidsthed, deres eget liv og ved tilfældighedernes råden. De er mest svenskere, men også franskmænd og en enkelt russer, og de forsøger at tage magten over deres egen livsfortælling og dermed deres eget liv – som vi alle gør, og derfor er de mere end arketyper, mere end fiktive karakterer, men netop studier i hvad det vil sige at være menneske.

Lena Andersson: Studie i menneskelig adfærd. 232 sider, C&K. Oversat af Andrea Fehlauer, udkom 16. august 2024