Hvad er mere oplagt, end at medbringe en gammel spionroman, der foregår i Berlin, når man skal på ferie i Berlin? Nej, vel. Så da min kæreste kort inden afrejsen gav mig den britiske forfatter Len Deighton’s “Begravelse i Berlin” fra 1964, så var det oplagt at smide den i tasken.

Og minsandten om ikke den unavngivne britiske spion færdes i netop de gader, hvor vi boede og gik rundt.

Kort fortalt handler bogen om at skjule en sovjetisk videnskabsmand ud af Østberlin i efteråret 1963. Inden det kan lade sig gøre – i en kiste – kommer vores hovedperson langt omkring og møder blandt andet en Stasi-officer og en israelsk hemmelig agent på sin vej, samt “fixeren” Vulcan, der er en velforbundet mand i efterretningsmiljøet i Berlin.

“Begravelse i Berlin” har det der særlige britiske glimt i øjet, som gør den ganske underholdende at læse. Og det gælder om at holde tungen lige i munden og ikke blot skimme siderne. For mens nyere romaner kan have meget tomgang undervejs – (bare læs Stieg Larsson, red) – så kan en enkel sætning her pludselig vende op og ned på alting.

Samtidig er den et godt eksempel på, at en spændende thriller ikke nødvendigvis behøver at være på mange sider. En lille kompakt sag kan sagtens levere, hvis den er godt skrevet uden alt for mange svinkeærinder. Og det er “Begravelse i Berlin”.

Så tag den endelig med i kufferten næste gang turen går til Berlin. Eller læs den hjemme i sofaen eller hængekøjen.

Len Deighton: Begravelse i Berlin. Udkom første gang i 1964.