I en lille by ved en flodbred i Paraguay går don Diego de Zama i hundene. Det er i kolonitiden i slutningen af 1700-tallet og Spanien regerer over det meste af kontinentet. don Diego er en af de embedsmænd, der er udsendt til de yderste forposter for at holde skik på landet.

Diego har imidlertid kun én drøm: han vil sendes tilbage til civilisationen i form af Buenos Airos og hans kone Marta. Så tiden går med at vente på løn, der aldrig kommer, sende breve, der tilsyneladende aldrig når frem, og håbe på en forfremmelse, der aldrig materialiserer sig.

Imens suser livet forbi Diego i et samfund præget af fattigdom, slaveri, forældede æresbegreber og ikke mindst manglen på sidstnævnte. Langsomt men sikkert forværres Diegos situation, forstand og viljestyrke…

don Diego de Zama er skrevet i 1958 og udkommer for første gang på dansk. På bagsiden fremhæver forlaget at forfatteren Antonio Di Benedettos kaldes for ”den latinamerikanske Dostojevskij” og det er efter min ydmyge mening at oversælge denne roman.

Det er velkomment med stemmer fra en del af verden og en tid, vi sjældent får nyoversat, men sproget i don Diego de Zama er kluntet (især i romanens begyndelse) og vi kommer aldrig ind i mørkets hjerte for enden af denne tropeflod. Det er måske også meget at forlange, men don Diego de Zama fangede mig simpelt hen ikke, trods de storladne temaer om magt, afmagt og sjælens ubodelige ensomhed.

Antonio Di Benedetto: don Diego de Zama. 271 sider, Skjødt Forlag. Oversat af Ane-Grethe Østergaard, udkom 8. november 2023