Endelig begynder tilværelsen at flaske sig for Ivan Iljitjs – og så rammer katastrofen. Han havde ellers fået dommerembede med betragtelig lønforhøjelse og dermed status efter at have henslæbt lidt for mange år i den kedelige provins i 1900-tallets Rusland.

Selvom han ikke kan slippe ud af sit kærlighedsløse ægteskab og overfladiske bekendtskaber, ser fremtiden alligevel lys ud med nye muligheder på tilværelsens solside. Men ak, sådan kommer det ikke til at gå, for sygdom er som bekendt hver mands herre.

I stedet for at nyde livet, må Ivan forlige sig med den største eksistentialistiske krise af dem alle: døden. På grænsen til evigheden er det ikke bare Ivan, men også hans familie og bekendte, der må forholde sig til deres tilværelse og spørgsmålet: fik jeg det ud af livet, som jeg ville? Var det virkelig det værd?

Tolstoj er en af verdenslitteraturens helt store, og det er velkomment at Gyldendal med altid kompetente Marie Tetzlaff som oversætter genudgiver nogle af hans mindre kendte værker. Det kan åbne forfatterskabet for nye læsere, der ellers skræmmes væk af uoverskueligheden i de lange, episke romaner.

Ivan Iljitjs død er som altid hos Tolstoj absolut velskrevet med små, spiddende portrætter af den småborgerlige russiske sjæl i 19. hundrede tallet. Selve historien er trods det store anslag og evigtgyldige temaer dog en anelse banal og uden overraskelser, men Tolstojs bundniveau er da bestemt højt.

Lev Tolstoj: Ivan Iljitjs død. 110 sider, Gyldendal. Oversat af Marie Tetzlaff, udkom 30. maj 2024