Tavshed. Det er ubehageligt, hvad tavshed kan gøre. Annie Ernaux finder i en alder af 10 år ud af, at hun har en søster. En død søster. En søster hun aldrig har kendt. En søster som er blevet lagt i graven. En søster som er blevet gjort tavs. Om billedet af denne søster, som dog har været at finde i barndomshjemmet, skriver hun: ”Da jeg var lille, troede jeg – man havde nok sagt det til mig – at det var mig. Det er ikke mig, det er dig.”

Det er ubehageligt, hvad tavshed kan gøre, hvordan tavshed kan være med til at skabe, selvom der er tavshed. Selvom ord forbliver usagte, kan de, tavse som de er, være med til at identificere os mennesker, gøre os til dem, vi er. Forældrene holdt det hemmeligt for Ernaux, at der før hende havde været en anden pige, en anden datter i hjemmet. Det er sørgeligt, at det skulle være sådan, og denne hemmelighed bidrog med, at Ernaux hele sit liv blev sammenlignet med denne anden søster. Hun har deltaget i en konkurrence, hun slet ikke vidste, der var.

Det er ubehageligt, at munden forbliver tavs, også selvom det nok er et forkvaklet forsøg på at udholde sit eget savn og sin egen sorg, og en misforstået omsorg for den anden. En overbevisning om, at man ved at forholde sig tavs, så gør man ikke andre kede af det, men nok også fordi man ikke ville kunne rumme deres sorg og savn. Men desværre har det jo vist sig gang på gang, at denne tavshed har fejlet, og har efterladt sig dybe spor i familier, som er blevet ramt af sorg.

Annie Ernaux kan noget med ord, og igen har man lyst til at citere hele bogen, for der er så mange gode og forstandige sætninger om mor-datter forholdet, om tavshed, og hvad der sker, når små ører hører noget, de ikke skulle have hørt. ”Hun siger det er ikke det samme at miste sin mand. Hun siger om mig, hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Til sidst siger hun om dig, hun var sødere end hende der. Hende der, det er mig.”

Den anden datter er endnu en bog i Ernauxs forfatterskab, og denne er igen værd at læse, den er rørende og barsk på en og samme tid.

Annie Ernaux, Den anden datter, oversat af Lilian Munk Rösing & Birte Dahlgreen, Gads forlag, 2024, 68 sider.