Begejstring. Det er det, jeg sidder tilbage med efter læsning af Colm Tóibíns roman og store drama Long Island. Jeg er begejstret. Det er en meget rørende, ægte og nervepirrende fortælling, som forfatteren har formået at forfatte. Romanen er en selvstændig opfølger på hans roman Brooklyn, som jeg desværre ikke har læst, men Long Island kan også sagtens stå alene.

Irske Eilis har giftet sig med den italienske mand Tony og sammen har de to teenagebørn. De lever et ægte italienerliv i USA, hvor resten af den italienske familie er nærmeste naboer. Eilis har ikke været hjemme i Irland i mere end 20 år, men da hendes mor fylder 80 år, og da der er en dag, står en mand på hendes dørtrin og meddeler hende, at hun snart får en baby i familien, da hendes mand har gjort hans kone gravid, synes tiden at være inde til at drage hjem for at finde ud af, hvilken retning hendes liv nu skal tage. Der er store valg der skal tages, valg som ikke kun har konsekvenser for hende selv.

Hjemme i Irland er hun lidt den fortabte datter, som vender hjem, og hun mødes da også hurtigt at landsbysladderen. Hun møder også pubejeren Jim, som alle troede skulle blive hendes mand tilbage i deres yngre dage. Deres kærlighed blusser op igen, og hun står nu overfor mange valg. Hun aner ikke sine levende råd, skal hun blive hos Tony, tage det nye barn til sig, blive skilt men hvad så med børnene? Ja, spørgsmålene står i kø, og det samme gør de valg, som skal træffes.

Vi følger hende i alle hendes kvaler, og vi er med hende i alle hendes overvejelser for og imod et givent valg, og der synes ikke at være en oplagt farbar vej, der vil altid være nogen, som kommer i klemme. Igennem hele romanen får vi et meget godt billede af livet i den lille irske by, hvor alle kender alle, og samtidigt får vi et godt billede af den italiensk klan i USA, hvor mama, til trods for at sønnerne er voksne, stadig er med til at sætte dagsordenen.

Sproget er skønt, og fortællingen er meget medrivende, og man tager sig selv i undervejs at side og bide negle, for hvor er der mange hemmeligheder og usagte ting mennesker imellem. Man føler med karaktererne, der er kameler, der skal sluges, drømme som ikke er gået i opfyldelse, valg som skal træffes, og begivenheder som pludselig træder ind over hinanden og komplicerer det hele endnu mere. Og lige som man tror, man har regnet det hele ud, så kommer der skår i den glæde.

Kan du lide et godt drama, og en rigtig god historie, så læs Long Island, den får mine varmeste anbefalinger, og jeg skal i hvert fald have læst etteren Brooklyn også.

Colm Tóibín gæster til august litteraturfestivalen Louisiana Literature.

Colm Tóibín, Long Island, oversat af Anne Matthiesen, Gutkind, 2024, 350 sider.