Der findes uskrevne regler. Selv blandt lyssky efterretningsvæsner og deres agenter, som ellers ikke skyr mange midler for at nå sine mål. En af disse regler er, at agenter, der er blevet udvekslet i ligeværdig handel mellem to landes efterretningsvæsner og regeringer, er fredede. De skal ikke falde om som følge af forgiftning eller dratte ud over balkonen på et højhus.

Den regel er der dog nogle, som har glemt i Rusland, og det dør en britisk agent af. Det påkalder sig om ikke gudernes, så i hvert fald ledende skikkelsers vrede i det britiske establishment. Det et pay-back-time. Hævn er dog ikke altid den bedste medicin, må briterne erkende. For russerne accepterer ikke, at fremmede magter begår drab på fædrelandets helte.

Hos vores helte, slagtehestene, de fallerede, tidligere agenter, der hensygner i det lurvede og trøstesløse Slouh House, trisser dagene afsted i samme kedelige trummerum. Men kun indtil de finder ud af, at de er blevet slettet fra efterretningstjenestens database. Det bliver ikke bedre af, at nogle skygger dem. Ej heller at nogle af de tidligere slagteheste begynder at dø under mystiske omstændigheder, så som fald fra stige og ildebrand i container.

’Slagteofre’ er 7. bind i serien om Jackson Lamb og hans agenter i Slough House, og som i de foregående langes der godt og grundigt ud efter de herskende klasser, og der er masser af solid underspillet humor og satire. Kynismen i magtspillene, såvel i de politiske cirkler som i efterretningstjenesterne er mesterligt beskrevet.

Som altid må man imponeres over, hvor usympatisk, ulækker og nedrig Herron formår at fremstille Lamb.
Det er meget svært at finde noget forsonende over den storrygende, storpruttende, konstant småberusede og stinkende gamle mand. En af hans helt unikke glæder i livet er at ydmyge sine medarbejdere – og omgivelser helt generelt. Det gør han med svirpende, hensynsløs sarkasme. Men klog er han, og hans mange år i agentverdenen fornægter sig ikke.

Han er ofte et skridt foran, og til tider redder det nogle af hans agenter. For som Lamb siger; ”de er rædselsfuldt uduelige og dumme agenter, men de er MINE agenter”. Det finder chefen for efterretningstjenesten ud af på den hårde måde, for Lamb svinger pisken over hende, og gennemskuer det rænkespil, som er med til at bringe Slough House og dets ’beboere’ i fare.

Alt i alt må man bare sige, at standarden og underholdningsværdien igen er ekstremt højt. Vi er i et niveau for spionthrillere, som kun matches af branchens allerbedste, som fx John le Carré.

Mick Herron: Slagteofre. Forlaget OLGA. 363 sider oversat af Allan Hilton Andersen. April 2024