Kan man begå mord i søvne? Og hvis man kan, kan man så straffes for det?

Denne problematik er afsæt i thrilleren ”Anna O”, som i 2019 er en ung talentfuld forfatter. Men tilsyneladende dolker hun sine to værelseskammerater ihjel, mens hun går i søvne. Og hun falder i en dyb søvn, der strækker sig over flere år. Denne tilstand kaldes ”traumatisk tilbagetrækningssyndrom”. Anna har med andre ord trukket sig væk fra en uudholdelig virkelighed ved at sove dybt.

Mordene har fået stor offentlig bevågenhed, og fire år efter drabene vil Justitsministeriet have Anna for retten og afslutte sagen. Dr. Benedict Prince, en anerkendt retspsykolog og ekspert i søvnrelaterede drab, påtager sig opgaven at få Anna tilbage til bevidsthed, så skyldsspørgsmålet blive afklaret.

Dr. Prince overvåger sin patient på den luksuriøse søvnklinik i London kaldet Abbey. Det er der råd til, idet Anna er ud af en velhavende familie. Retspsykologen bliver dog personligt involveret og ender med at blive besat af den sovende ’Tornerose’, som medierne har døbt hende.

Efterhånden som Dr. Prince lærer den sovende skønhed bedre at kende, bliver han overbevist om, at hun er uskyldig, og han kaster sig ud i sin egen opklaring af, hvad der er sket. Han rejser til det eksklusive resort ”Farmen”, hvor drabene blev begået. Her kan velhavende gæster spise vildsvin og løbe rundt i skoven om natten og skyde på hinanden med paintball. Ud over Anna og hendes forældre, og de to afdøde værelseskammerater, var der to medarbejdere og en ottende person til stede på resortet den nat, forbrydelsen blev begået. Mon andre end Anna kan have motiver til drab, spørger Dr. Prince? Tilsyneladende haster det med at få besvaret det spørgsmål, idet flere af de potentielle mordere afgår ved døden under mystiske omstændigheder.

Plottet er fint tænkt, og fortællingen om Anna og Dr. Prince er på mange måder skruet godt sammen, for man bliver nysgerrig både på hovedpersonerne, på kriminalgåden og på fænomenet søvndrab. Men hold da op, opklaring og afsløring trækkes alt for langt ud med en konstruktion, hvor der bliver fyldt tekst på fra notesbøger, uddrag fra dagbøger og så selve handlingen. Det er ærgerligt, at forfatteren tilsyneladende ikke har fået tilstrækkelig redaktionel hjælp fra sin engelske udgiver. Der kunne sagtens være slettet i hvert fald 100 sider i en opstramning, som havde gjort ”Anna O” til en stærkere oplevelse.

Matthew Blake; Anna O, People’s. 464 sider, oversat af Randi Bjerre Høfring. Maj 2024