Jeg har længe haft den østrigske forfatter og dramatiker Thomas Bernhard (1931-1989) på min læseliste. Hans værker regnes for de vigtigste inden for tysksproget litteratur, og det siger jo ikke så lidt.

Bernhard var 9 år, da Anden Verdenskrig brød ud, og som hos forfatteren Peter Nadás, der også er født i krigens skygge, er det ofte civilisationskritik, der præger værkerne. Masser af vrede og skepsis over for totalitære tankesæt, og kritik af tradition og kultur. Det sociale er grotesk, fuld af misforståelser og fuld af forstillelser. Ofte med stærkt satiriske greb, som vi kender dem herhjemme fra fx Hans Scherfig.

Nærværende værk “Stemmeimitatoren” fra 1978, som for nylig er genudgivet af forlaget Sisyfos, er proppet med kulsort humor. Bogen består af 104 korte prosatekster, der kunne minde om retsreportager – en tydelig reference til Bernhards egen tid som retsreporter. Men det absolutte prosagehør opløses raffineret af den sprudlende satire og samfundskritik, der skrives ind mellem linjerne.

I teksten “Et uopfyldt ønske” bliver en kvinde slået ihjel af sin mand, fordi hun redder det forkerte barn ud af et brændende hus. Hun redder datteren og ikke sønnen:

“Da manden blev spurgt ved byretten i Wels, hvilke planer han havde haft for sin søn,(…), svarede manden at han havde haft planer om at gøre ham til en anarkist og en massemorder der ødelægger stater og diktaturer.”

I “Forlænget” har en kvinde stjålet en lorgnet i et teater: “Kvinden havde udtrykt at hun håbede på mindst ni måneders fængsel, fordi hun ikke længere kunne holde friheden ud”. I “Alvor” springer en komiker ud fra klippe.

Mord og selvmord er beskrevet stærkt troværdigt, men bliver ved et enestående fortællemæssigt greb pludselig absurde eller får os til at reflektere over livet og samfundet.

I alle tekster får Bernhard os til at tænke over, hvad humor egentlig er. I sit glimrende efterord skriver Jeppe Brixvold om humorens karakter hos Bernhard:

“Er det for fx morsomt, når komikeren i “Alvor”, der “havde levet af at være sjov i årtier” pludselig over for en “bayersk udflugtsgruppe iført Lederhosen og med tyrolerhat på hovedet” gør alvor af sin trussel om at styrte sig i døden? Nej, egentlig ikke. (…). … Bernhards forfatterskab [indbyder] ofte til, at vi bryder med vores forventninger til, hvad komik og tragik er.”

Med andre ord, så får teksterne os til at smile helt ned i maven. Men så stivner smilet, og vi læser teksten igen med alvor. Og så smiler vi igen – og overvejer denne gang, hvad det egentlig var der fik os til at le stille. Det er hamrende stærkt.

For elskere af subtil og dybt intelligent humor, der ovenikøbet er stærk civilisationskritisk, er bogen en gave. Den er tilmed letlæst og en fornøjelse på uendeligt mange planer – og det i sig selv er en fornøjelse.

Thomas Bernhard, Stemmeimitatoren, Sisyfos, 160 sider, denne udgave er udgivet den 4. november 2023, og fremragende oversat af Søren R. Fauth.