Det tyvende århundrede var enormt brutalt for Korea. Japansk besættelse, verdenskrig og en aldrig afsluttet koreakrig. Opdelt i to lande, der stormede i hver i sin retning: det kommunistiske nord med hungersnød og undertrykkelse og det kapitalistiske syd, der efterhånden udviklede sig til et demokrati med velstand og borgerrettigheder.

Den slags kan der skrives store romaner om, og det gør Mirinae Lee i Kvinden med de otte liv. På et plejehjem i Sydkorea lytter en medarbejder til beboernes livshistorier. De fleste har almindelige historier om arbejde, ægteskab og børn, men én kvindes fortælling skiller sig ud.

Kvinden er Mook Miran, og hun har været mange ting. Morderske. Spion. Slave. For bare at nævne nogle få. I hendes liv oprulles nogle af de store katastrofer i Koreas historie. Hun var sexslave for de japanske soldater, hun var flygtning under korea-krigen (og mere til) og hun fik nogle lykkelige år i Nordkorea inden hun blev hvervet som spion…

Mook Mirans liv er eventyrligt, men måske er det også for eventyrligt? Taler hun overhovedet sandt?

Kvinden med de otte liv balancerer på knivsæggen mellem det fantastisk fabulerende og det grufulde hverdagsliv. Hvad er digt og hvad er sandhed? Og er det overhovedet vigtigt, når den ubekvemme sandhed er, at i Mook Miran kun er én skæbne blandt millioner af mennesker på den koreanske halvø, hvis liv og skæbne blev brugt som brikker i stormagternes ideologiske kamp.

Kvinden med de otte liv er vanvittig interessant og usentimental. Den er sprogligt let at læse, og man kan sagtens læse med selvom man ikke ved noget synderligt om koreansk historie.

Mirinae Lee: Kvinden med de otte liv. 384 sider, Alpha forlag. Oversat af Mette Egerod, udkom 21. marts 2024