Leonard Cohen: De spedalskes ballet
De fleste kender den canadiske crooner-legende Leonard Cohen for de ikoniske numre “Halleluja”, “Dance me to the end of love” og “So Long Marianne”.
Men Leonard Cohen (1934-2016) startede sin kunstneriske karriere som forfatter, og udgav sin første digtsamling som 22-årig. Først som 32-årig slog han igennem som musiker.
De spedalskes ballet samler nogle af Cohens allerførste og ikke tidligere publicerede tekster fra 1956. Det er altså tekster, der er skrevet før Cohens debutroman “Yndlingslegen” udkom. Bogen indeholder en kortroman og seksten noveller, som blev fundet af arvinger blandt Cohens efterladte papirer og udkommer nu på dansk.
Man kan altid diskutere, om man bør udgive upublicerede værker posthumt. Især tidlige tekster, som måske har været gemt væk af en grund. Sådan har jeg det, til min store ærgrelse, med disse tekster, som cirkler relativt uelegant om voldens natur. Om hvad der sker, når mennesket mister eller frasiger sig alle hæmninger og normer. Om vold og især vold mod kvinder.
I De Spedalskes Ballet flytter den 35-årige hovedpersons farfar ind hos ham. Det første farfaren gør, da han ankommer med toget, er at overfalde en politibetjent, som han spytter på, og slår i hovedet med sin stok, så blodet sprøjter. Og det er bare starten. Da han er flyttet ind kaster han med lort, belurer jeg’ets kæreste og er fuldstændig hæmningsløs og helt igennem voldelig. Han er volden i sin reneste form.
Men i stedet for at tage afstand fra sin farfar, lader hovedpersonen sig inspirere, og giver helt slip på overjeget, og lader sine mørkeste sider styre. Det ender i en syret, næsten manieret voldsspiral, der meget direkte viser, hvad der sker, når al moral forkastes.
“Jeg slog hende, og jeg slog hende med næver og arme, med hoved og knæ (…). Min farfar stod ved siden af mig, og han slog hende også (…) indtil vi alle tre bevægede os i samme hektiske dans (…).”
Den eskalerende vold medfører (selvsagt) kaos og smerte, og forliste relationer. Og fører i en vis grad til ensomhed og marginalisering. Og måske en form frigørelse.
Muligvis er bogens hensigt at få os til at reflektere over voldens (grufulde) karakter – og om den er et middel til at bryde grænser. Eller også er den et opgør med hedonismen – hvor nydelsen er det ultimative mål.
Jeg når desværre aldrig så langt som til at reflektere, men bliver bare frastødt, fordi volden og krænkelserne er så direkte og “in your face”.
På samme måde som jeg bliver frastødt af voldens udtalte sadistiske karakter i Anthony Burgess’ berømte A Clockwork Orange.
Men hvis du gerne vil læse en velskrevet bog om de mørkeste sider af den menneskelige natur i et meget udpenslet sprog, hvor blod og safter sprøjter, er De spedalskes ballet måske noget for dig.
Canadiske Leonard Cohen (1934-2016) var en sangskrivernes sangskriver, som slog bro mellem litteratur, religion, erotik, pop og folkemusik fra store dele af verden.
Leonard Cohen, De spedalskes ballet, Turbine, 284 sider, udgivet 24. april 2024, oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.