Lolland er på vej ind i det 20. århundrede i Vorms roman ”De navnløse” – vi er nærmere bestemt i 1897-1898. Det er en driftig egn, hvor landmændene leverer masser af sukkerroer, det vrimler med sæsonarbejdere og skibe fra ind- og udland ankommer og forlader den store havn i Nakskov.

Her er Georg Rosenkrantz herredsfoged – en slags politimester og dommer. Han er uddannet jurist, ud af en fin men nu fattig adelsslægt, og han vil så gerne have et liv i sus og dus. Derfor låner han lidt for meget rundt omkring, og der bliver også fiflet kreativt med bilag og registrering af udgifter, når han kommer rundt på Lolland og Falster.

Rosenkrantz efterforsker gårdbrande, hvor der kan være fusket med forsikringen, men en dag dukker der et lig af et nyfødt barn op i en af de lokale søer, og det vækker noget i ham. Det viser sig, at der er andre lig af småbørn, og Rosenkrantz er ikke meget for bare at acceptere sine foresattes syn på sagen; i deres optik er det en af de polske kvindelige gæstearbejdere, der står bag forbrydelsen.

I stedet for at lade sig nøje, graver Rosenkrantz videre og kommer i ledtog med den tidligere prostituerede Karen Sjællænder. Hun ved, hvordan man gebærder sig på de stinkende værtshuse og i de uhumske gyder, og så har hun kontakter i den kriminelle underverden og er en særdeles handlekraftig dame. Vores hovedperson må flere gange takke hende for at give en hjælpende hånd, når øretæverne står i kø.

Sagen med de døde børn bliver lidt af en øjenåbner for herredsfogeden, som gradvist bevæger sig væk fra et forstokket konservativt verdenssyn over imod et mere liberalt og socialt betinget blik på industrialiseringen og udviklingen i Danmark.

Det rå miljø i Nakskov og omegn er overbevisende skildret, og der er smæk for skillingen i aktion-prægede beskrivelser af sammenstød mellem kriminelle og ordensmagten. Så man er rigtig godt underholdt, samtidig med, at man får et stykke af Danmarkshistorien, som mange nok ikke er bekendt med.

Som en fin krølle på halen bevæger Vorm sig tæt på historiske kendsgerninger og personer, idet romanens Georg Rosenkrantz forlader Lolland-Falster og skaber sig et liv i København som meget succesfuld forfatter. Parallellen til virkelighedens Palle Rosenkrantz er meget tydelig. Sidstnævnte blev særdeles velhavende, blandt andet i kraft af at han var den første, som slog sig på krimigenren. Og så har han lagt navn til den fine anerkendelse – “Palle Rosenkrantz-prisen” – som udvalgte krimiforfattere hædres med.

Skulle man have lyst til at dykke ned i flere kapitler af Lollands dramatiske historie, er der på dr.dk en fremragende podcast om en berygtet bandes voldsomme hærgen med tyverier, gårdafbrændinger og drab. Dramaet udspilles i midten af 1800-tallet – se her.

Tonny Vorm, De navnløse, Gutkind, 298 sider, juni 2024