Susan Knorrenborg: Spørg John
En virkelig fin debutroman!
Susan Knorrenborg tegner i sin debutroman linjerne op mellem over- og underklasse. Med Nordsjælland og Næstved som kulisse følger vi kusinerne Katrine og Tina, som er hinandens bedste veninder. Nærmest søstre. Tina er vokset op hos sin kusine på grund af sine egne tvivlsomme hjemmeforhold, og de har altid haft hinandens ryg.
Men så flytter Katrine til København for at studere. Hun møder Frederik, en fornem fyr fra Nordsjælland, hvis familie spiser fjordrejer til søndagsfrokost og tager på en årlig familietur til Svinkløv. Hjemme hos Katrine kommer der k-salat på bordet, når det skal være fint, og da hun skal lave mad til Frederik første gang, serverer hun citron fra den gule, citronformede plasticbeholder, hvortil Frederik spørger, om hun ikke har noget rigtig citron. Det er verdener, der kolliderer.
Men det er ikke kun verdener, der kolliderer. Det er også relationer, der ændres. Tina bliver nemlig samtidig hjemme i Næver med sin tvivlsomme partner Tage, og pigernes forhold til hinanden forandrer sig. Deres verdener bliver for forskellige.
Men selvom det på ydersiden kan synes nemt at vurdere, hvem der har ”klaret sig” bedst, så er alting ikke altid som det ser ud og i sidste ende har de begge lige meget brug for hinanden.
Susan Knorrenborg lykkes rigtig godt med at formilde det, vi alle kan se, men som kan være svært at få greb om. Hun udfordrer læseren på gængse fordomme og får tegnet et billede af de forskellige karakterer med stor respekt og nøgternhed. Og som læser mærker du dem alle sammen.
Hun spidder tidsånden fantastisk – især når det kommer til moderskab og parforhold. ”Morklubben” får en ordentlig overhaling, når det kommer til deres ligegyldige samtaler om Reima flyverdragter og skolemælksordninger, og den ellers så ordentlige Katrine folder en side ud af sig selv, som ingen havde set komme.
”Well, søster. Ham du regner med er din fremtid, knepper på et offentligt toilet ved stranden i Hundige. Han tager mig hårdt over handicapgelænderet. Drøm du bare videre om et brændefyret vildmarksbad til sommerhuset, han udlever sine drømme (…) jeg giver ham alt det, du ikke magter med din store, tunge morkrop og den hæmoridebefængte røv, som børnene gav dig i barselsgave”.
For når man ikke kan blive en del af klubben, kan man heldigvis bare begynde at foragte den.
Romanen starter med at handle om ophav, at være mønsterbryder, to tætte liv fra barndommen, der går i hver sin retning og om klasseforskelle til at handle om fertilitet og familieliv og dem og os uden børn til et vredt og fandenivoldsk opgør med alt det konforme.
Og mest af alt handler den om det helt grundlæggende i mennesket: At der skal være brug for en – at være noget for andre. Behovet for, at andre har brug for én. Både for at kunne være noget for nogen, men måske også for at kunne relativere sin egen lortesituation op mod andres endnu værre.
En stor anbefaling herfra.
Susan Knorrenborg, Spørg John, Lindhardt og Ringhof, maj 2024, 388 sider.