Daniel Kehlmann: Lysspil
Røde Pabst, den berømte tyske filminstruktør, var en af dem, der slap væk fra nazisterne i tide. Han fik mulighed for at arbejde i Hollywood med de store stjerne i 1930erne, men alligevel vender han tilbage til Nazityskland og indspiller film under krigen. Faktisk er han stadig i gang så sent som i vinteren 1945, mens bomberne falder omkring ørerne på filmsættet. Venstreorienteret kunstner og nazisterne. Hvordan kan det gå til?
Det er spørgsmålet bag Daniel Kehlmanns fremragende Lysspil om kunst, krig og kærlighed og den moralske ødemark som mange forsøgte at krydse under krigen. Ikke alle lykkedes, og ikke alle slap fra det uden voldsomme skader på renomme og sjæl. Hvor går grænsen? Hvad kan man leve med for kunstens skyld? Og hvornår er kunsten bare et skjold man forsøger at gemme sit store ego bag?
Pabst vendte tilbage til das Vaterland for at hjælpe sin syge mor. Krigsudbruddet forhindrede ham i at komme ud igen, selvom han havde både visum, arbejdstilladelse i USA og midler til at rejse. Nazisterne lagde et stort pres på ham for at få ham til at lave film – ingen propaganda, naturligvis, bare film – og de truede hans familie. Måske altså.
For sandheden er også, at der ikke var nogen grund til at han skulle tage familien med tilbage til Tyskland, hvis formålet var at hjælpe hans mor. De kunne være blevet i sikkerhed. Og hans Hollywoodkarriere gik jo ikke særlig godt. Og nazisterne gav ham adgang til det bedste udstyr og masser af muligheder. Og…
Og statister til de storslåede scener. Statister, der var hentet direkte fra lejrene. Men lejrene var jo ikke hans skyld. Vel? Og ingen statister fik det værre af at være med i hans film. Vel?
Lysspil er en rejse ind i mørkets hjerte, ind hvor man lyver for alt og alle og sig selv, og hvor den groteske hverdag i det tredje rige sniger sig ind over siderne. Der var dem, der flygtede og dem der blev. Og dem der ikke ville samarbejde, men alligevel ikke kunne lade klaptræet blive liggende, når mulighederne var der. Lysspil er en fænomenal god bog, om synd og moral, kunst og krig og det der moralske kompas, der er lettere at følge i fredstid.
Daniel Kehlmann: Lysspil. 368 sider, Lindhardt og Ringhof. Oversat af Lars Christiansen, udkom 23. januar 2024