Gæsteanmeldelse af Karen Dich

I Weekendavisen kunne man i januar læse, at 2023 blev året, hvor psykedelisk medicin fik sit gennembrud, også i Danmark. Angiveligt påpeger en række studier, at stofferne kan ændre ”rigide tankemønstre” og ”lindre symptomer på mental sygdom”, fordi de oplevelser som patienter får under påvirkning af stofferne skulle give nye indsigter.

Men måske er det mere korrekt at tale om, at den psykedeliske medicin har fået en renæssance. For også i 1960’erne eksperimenterede man med psykedeliske stoffer, særligt LSD, i behandlingen af psykiatriske patienter. Og det har Malene Ravn skrevet om i romanen Den virkelige verden.

Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser: På Frederiksberg Hospital blev der fra 1960 givet meget høje doser LSD til omkring 400 patienter under ledelse af overlæge Einar Geert-Jørgensen.

Geert-Jørgensen har givet inspiration til romanens Anders Hartung, der er patriark med alle de privilegier og den selvtilfreds, som man kan forvente af en overlæge af den gamle skole. Anders Hartung kommer og går, når han vil – og gennem en hemmelig uløst låge i hegnet, der i praksis betyder, at det psykiatriske hospital står åbent for alle patienter.

”Det er overlæge Hartungs overbevisning, at det er som det skal være. Tvang er ham imod,” lyder det indledningsvis i romanen, og som læser får vi med den indre synsvinkel, indblik i overlægens selvopfattelse, som vi så kan ryste på hovedet af, ikke mindst når han samtidig fikserer patienter med remme for at tvinge dem til at modtage de store mængder LSD – ganske uden overvågning endsige opfølgende samtaler.

Patienterne, hvis indre vi også får indblik i gennem en vekslende synsvinkel, bliver ikke raske af LSD-behandling. Faktisk får flere af dem det ligefrem værre, til trods for, at mange af dem slås med ting, vi i dag næppe vil betegne som psykiske lidelser: homoseksualitet, manglende seksuel nydelse, problemer med at tilpasse sig hustru- og moderrollen.

Og så er der Edith Christiansen, den unge kvindelige læge, der får en strålende karrieremulighed under Hartung og sågar et eget kontor. Edith er baseret på en anden historisk figur, LSD-læge Ketty Kjærbye Kristiansen, hvis private arkiv med hundredvis af dokumenter, forfatteren har haft adgang til.

Edith bliver også en tidstypisk figur, et billede på ligestillingens komme, med de udfordringer der følger med at være en kvinde i mændenes verden. ”Hun kan ikke bare kopiere det sprog, herrerne bruger, men må finde sin egen vej,” lyder det.

Det er virkeligt godt stof, Malene Ravn har fået fingrene i, det føles både moderne og vedkommende uanset om det handler om kønnede hierarkier, hårdhændet psykiatri eller vanskelighederne ved at få en karriere og et familieliv til at gå op i en højere enhed. Og historien fortælles flydende og indlevende; det er i høj grad en roman og ikke blot et historisk dokument.

Enkelte steder føles det som om, det hele går lige lovligt meget op. Og jeg kan godt savne lidt sprækker i den meget helstøbte bog.

Malene Ravn, Den virkelige verden, Gyldendal, 2023, 225 sider.