Mestrene – romanen jeg ikke anede jeg ville elske!

Mestrene er en roman om håndbold. Jeg interesserer mig ikke for håndbold. Ser ikke engang, når håndboldlandsholdet spiller kampe. Men bogen interesserede mig! Jeg skal prøve at forklare, jeg er nemlig sikker på, at mange læsere vil finde den interessant, hvad enten de er håndboldfans eller ej.

Forfatter Malte Tellerup fortæller om sin opvækst i håndboldhaller i sluthalvfemserne og starten af nullerne. Mestrene er en autobiografisk roman om at være skilsmissebarn, om at elske at spille håndbold, om at jagte sejren, om at være den bedste, om at have lyst til at kysse drenge, om fællesskab og om frygten for at fejle.

Malte Tellerups forældre var begge engagerede i håndbold. Da de blev skilt og Malte og hans bror blev skilsmissebørn, var hallen det konstante i deres verden. Forældrene flyttede flere gange, men hallen bestod. For Malte Tellerup blev hallen noget særligt. Der var livet i hallen og der var livet udenfor hallen. Hallen gav tryghed, noget velkendt og hallen var rammen om fællesskab. Men hallen havde også mange øjne, og Malte Tellerup gjorde sit ypperste for ikke at fejle.

Mestrene er derfor også meget mere end en roman om håndbold. Det er en roman om opvækst. Om overgangen fra dreng til mand. Og om (hvad jeg vil kalde) grænseoverskidende indvielsesritualer, når man fx starter i en ny klub. Det er en roman om forvirringen ved at synes om andre drenge og samtidig være kærester med piger.

Der er dele i bogen, der bliver for lange og detaljerede for denne læser, det er fx når konkrete kampe gengives, når håndboldhelte og klubber opremses og når regler gennemgås. Men det ændrer ikke på min begejstring for at være med i hallerne og for at få indblik i en verden jeg ikke kendte til (selvom jeg selv som ung dyrkede holdsport). Romanen er skrevet med en stemme jeg hurtig fik tillid til, tonen er rar og hverdagssnakkende (positivt ment!) og forfatteren kommenterer underholdende undervejs.

Det er også en roman om håndbold (en hvilken som helst holdsport) med fokus på leg, sjov og fællesskab kontra holdsport som talentudvikling mod professionel sport. Og i slutningen af romanen mødes Malte Tellerup og taler med Søren Ankersen, der ved en del om talentudvikling i dansk håndbold og her løftes historien op i et større perspektiv.

Læsningen fik mig til at tænke på min egen ungdom i idrætscentre og haller i Grenå, Horsens, Århus mv. Jeg spillede basketball og husker omklædningsrummene, lyder af basketballstøvler på gulvet i hallen, sammenholdet, dommerbordet, og skammen og smerten, når vi tabte. Selv som 15 årig gik jeg så meget op i det og var så dårlig en taber, at jeg kunne græde af at tabe. Vi var ikke store talenter, ingen af os har skabt en sportskarriere, men oplevelserne med de andre på pigeholdet, festerne med drengeholdet, nederlag og sejre og samspillet med trænerne vil jeg for altid med taknemmelighed bære med mig.

Mestrene er nomineret til DR Romanprisen 2024 og det giver mening – for Mestrene fanger sin læser, hvad enten man er håndboldfan eller ej.

Malte Tellerup (f. 1989) debuterede med romanen Markløs i 2017, fik Blixenprisen i 2018 og har siden skrevet Hedeselskabet og Spræng fabrikken. Han er Cand.mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Malte Tellerup, Mestrene, 2023, Lindhardt og Ringhof, 257 sider.