Mika Waltari er nok Finlands mest kendte forfatter, og han har skrevet en række romaner, noveller, skuespil og essays. Mest kendt er den historiske roman ’Sinhue, ægypteren’, fra 1957, om en ung læge i Ægypten 1300 før vores tidsregning. Men her i ’Den slags sker ikke’ er vi helt andet sted. Det er fire kortromaner, en genre som Waltari dyrkede og forfinede, men det er første gang, at vi har dem på dansk.

Waltari skrev sine kortromaner fra starten af 30’erne og cirka 20 år frem. De foregår i hans samtid og er intense psykologiske skildringer og i flere af dem træder menneskelige skyggesider frem, som fx begær, griskhed og smålighed. Der erotiske undertoner i flere af fortællingerne, og det var man ikke glad for i samtidens litterære klima i Finland, og det kristent-moralske miljø. Så han måtte selv udgive dem i første omgang eller på mindre forlag, indtil de i starten af halvtredserne blev antaget af det forlag, som udgav flere af hans andre værker.

Når man læser dem med nutidens briller, kan det være svært at forstå, at de kan have stødt nogen. Der er antydninger af seksuelle relationer og ditto frustrationer mellem linjerne, men det virker lidt pudsigt. Kan man så bruge de fire kortromaner til noget i dag? Det synes jeg, fordi der er alment gyldige eksistentielle temaer, især om mænds placering i verden, og deres behov for selvrealisering og anerkendelse fra omgivelserne.

Der er ligeledes fine subtile beskrivelser af kønsmønstre i opbrud, og sprogligt er stilen holdt meget stram. Så læs ’Den slags sker ikke’ for at få et lille kig ind i det finske univers, og hvordan små opbrud i levevis blev registreret af samtidens store fortæller.

Mika Waltari: ”Den slags sker ikke – fire kortromaner”. Jensen & Dalgaard. 245 sider, oversat og forord af René Semberlund Jensen. Februar 2024