Morgendagene er en af den slags bøger, man læser langsommere og langsommere, for den må helst ikke slutte.

Det er en virkelig fin og smuk roman om at hele efter en stor sorg.

Amandes liv bliver med et slået i tusind stykker. Hendes elskede mand Benjamin dør pludselig i en trafikulykke, bedst som de var ved at skabe en lille fin familie. Hun går i chok og forlader alt, selvom hendes terapeut siger, at hun ikke kan stikke af fra sorgen. Amande ved kun, at hun heller ikke kan blive i den.

Med lidt skiftetøj i en taske, flytter hun til et lille lejet hus på landet. Her lukker hun sig inde og kan ikke andet end at sove og trække vejret. Hun slukker sin telefon og lader ikke nogen komme ind i sit liv.

Rundt om hende står Benjamins familie, der også er helt knuste. Der er ikke mange venner og Amandes forhold til sin mor er lidt kompliceret. Så derfor må hun bare være sig selv.

I det lille hus finder hun en dag den tidligere ejers notesbøger og kalendre. Her er noteret alle mulige små og store gøremål og Amande bliver fascineret af, at der ligesom er en plan at følge. Lige så stille åbnes vinduesskodderne i det lille hus og en smule lys lukkes ind.

Selvom bogen handler om en ubærlig sorg, så handler den også om den store hjemløse kærlighed og om den tid der heler en flig af sorgens åbne sår. Romanen bliver aldrig uudholdelig at læse og Armande er ikke et offer, men en ung kvinde der skal opdage, at der er et liv der går videre.

Det er smukt og fint at blive inviteret indenfor og mærke hvordan blandt andet naturen kan åbne øjne og hjerter og hvordan hver morgendag bringer et løfte med sig om fremtiden.

Mélissa da Costa er fransk forfatter, der har skrevet flere romaner, som har solgt godt i Frankrig. Med romanen Morgendagene slår hun for alvor igennem og den er solgt til oversættelse på 18 sprog.

Mélissa da Costa, Morgendagene, på dansk ved Anders Juel Michelsen, Forlaget Grønningen 1, 313 sider, 2024