Den evige flamme er virkelig ikke nogen særlig god roman. Det kunne ellers have været så godt med en roman om de indflydelsesrige kvinder i Vestaordenen, de kyske vestalinder. De havde stor magt, fordi de tjente gudinden Vesta, der var gudinde for hjemmets arne og dermed vogtede de den evige flamme, der ikke måtte gå ud.

Vestalinderne skulle være jomfruer, og brød de deres kyskhedsløfte var straffen at blive begravet levende. Til gengæld var de højt respekterede, levede komfortable liv og var med i de politiske indercirkler i republikkens sidste dage.

Der er altså masser af muligheder for at få umulig kærlighed, politiske intriger og alle de kendte romere med Cæcar og Augustus i spidsen til at vandre hen over siderne med stort drama.

Desværre fungerer det overhovedet ikke i Macleods roman, hvor samtlige personer virker dybt usympatiske og selvoptagne, hvor kærlighedshistorien er helt utroværdig (og ligegyldig i øvrigt) og hvor der ikke engang er et ordentligt plot. Utrolig skuffende.

Debra May Macleod: Den evige flamme. 332 sider, Forlaget Zara. Oversat af Anne Mette Poulsen, udkom 6. november 2023