Amalie er en ung kvinde med ben i næsen. Hun vil være journalist, og da hun hører om flere unge fattige kvinders mistænkelige selvmord, lugter hun en sag. Det er dog sin sag at få lov til at skrive om det, for hun har kun fået et arbejde på Byens Tidende fordi hendes far er i bestyrelsen. Og på Byens Tidende vil man hellere have Amalie til at skrive om society-stof end om tidens vigtige sager – f.eks. kvindesagen, fattigdommen eller den mistænkelige selvmordsbølge.

Året er 1914 og vi er i la belle epoques allersidste dage – den epoke, der kun var belle, hvis man som Amalies familie tilhører de allerøverste samfundslag og i øvrigt gør som der forventes af én. Det sidste gør Amalie ikke, for hun går selvsagt på jagt på sandheden om de døde kvinder, mens resten af samfundet er optaget af at holde facaden, holder arbejdere og kvinder nede, og i øvrigt har blikket rettet mod de krigstrommer, der larmer højere og højere.

Jagten på sandheden om kvindernes død bringer Amalie fra politidirektørens private villa til de mest usle baggårde på Nørrebro. Fra nonner på Frederiksberg til redaktionslokalet, hvor også journalisterne har hemmeligheder og ikke mindst fra fabrikkernes larm til hendes egen families misbilligelse af deres datters upassende opførsel.

Anslaget til Lad de små børn komme til mig er rigtig godt, og det er en periode der er skrevet alt for lidt skønlitteratur om – en brydningstid, der i bakspejlet ser lidt selvfølgelig ud, fordi vi ved hvordan det gik: kvinderne fik stemmeret, arbejderne fik rettigheder og Danmark holdt sig ude af krigen. Men som i samtiden var alt andet end selvfølgelig, for fronterne var trukket skarpt op, og forskellen på rig og fattig var ikke bare enorm, det var også en potentiel krudttønde.

Til gengæld synes jeg ikke helt, at krimidelen af romanen fungerer. Der er lidt for mange steder, historien ikke hænger helt sammen, og hvor den bliver hjulpet lidt gumpetungt på vej. Der må eksempelvis simpelt hen være grænser for, hvor mange gange en vaks journalist kan møde en gerningsmand og alligevel ikke genkende ham – uanset hvor tåget og farligt dette hele er.

Henriette Rostrup: Lad de små børn komme til mig. 342 sider, People’s. Udkom 1. september 2023