For europæere er Australien et ungt og nyt kontinent. I 1800-tallet var store dele af det uudforsket, og englænderne tog landet i besiddelse uden meget respekt, forståelse eller hensyntagen til de mennesker, hvis forfædre havde hørt hjemme der i årtusinder.

I stedet blev kontinentet koloniseret med lykkejægere, kongelige udsendte og ikke mindst straffefanger, der kunne arbejde sig til frihed – hvis de levede så længe – under de barske forhold, der var så anderledes end de var vandt til hjemmefra.

Australiens natur og geografi fascinerede dengang som nu, og mange forsøg blev gjort på at trænge igennem ødemarken og finde ud af, hvad der befandt sig der på midten af øen. I den australske nobelprisvinders epos Voss, er det tyskeren Johan Voss der er leder af en ekspedition, der skal krydse kontinentet. Det er, som med al god litteratur, en rejse der både går gennem det ydre og hans indre landskab.

Inden han drager afsted har Johan Voss nemlig mødt den unge forældreløse kvinde Laura i Sydney. Hun opfostres af sin rige onkel, og mødet med hende sætter sig store spor i Voss’ sjæl. Spor, der kommer til at præge både hans og hendes skæbne mens ekspeditionen begiver sig ud i det ukendte, og som binder dem tættere og tættere sammen, mens den fysiske afstand mellem dem øges.

Det er en stor og undervejs lidt tung roman, der nu er udgivet på dansk for første gang. Romanen er fra 1957, og den virker også en anelse bedaget i sit langsomme tempo og sindige udforskning af sine personers karakterer, dialoger og sindelag. Den er måske lidt mere for feinschmeckere end for det brede publikum, men er man en tålmodig sjæl, kan man nok få noget ud af den.

Patrick White: Voss. 496 sider, Forlaget Feldtfos. Oversat af Søren Feldtfos Thomsen, udkom 22. september 2023