Vi er tilbage i den opdigtede engelske by Kingsbridge, som Ken Follett for mere end 30 år siden udødeliggjorde med sin roman Jordens søjler, som tog verden med storm. I Lysets våben gør den industrielle revolution sit indtog i England, Napoleon er på krigsstien i Europa, og klassekampen når nye højder.

I denne mursten af en roman følger vi Sal, som på tragisk vis mister sin mand, og efterfølgende forvises fra landsbyen. Sammen med sin søn Kit må hun drage mod Kingsbridge og håbe på, at en godhjertet sjæl vil tilbyde hende arbejde. I byen blomstrer håndværket, og de nymodens maskiner tages imod med kyshånd, for så kan der produceres mere på kortere tid, og tid er som bekendt lig med penge.

Det betyder dog også, at flere mister arbejdet, da der ikke længere er brug for deres kunnen og ekspertise, og uligheden blandt herremænd, håndværkere og arbejdere kommer virkelig til syne. Arbejderklassen forsøger at samle sig i foreninger, som kan tale op imod uligheden og overmagten, men alle byens stormænd med Hornbeam i spidsen, får hurtigt sat en stopper for forsamlinger og strejker med anvendelse af voldsomme domme og straffe, – hvor retfærdigheden i hvert fald ikke sker fyldest, men hvor den mest indflydelsesrige bestemmer i et teater af en retssal.

Og midt i alle disse storpolitiske situationer lever de almindelige mennesker i Kingsbridge, hvor fattigdom, begær, kærlighed, utroskab og kappestrid blusser for fuldt flor. Der er sorg over, at unge mænd sendes i krig, der er vrede over uretfærdighed, der er masser af sulte og fattige børn, og der er kvinder, som forsøger at tilkæmpe sig et ståsted og en plads i en verden, som ellers er mandsdomineret og styret af gamle slægter og deres nedarvede rettigheder og magt.

Lysets våben er en velskrevet roman fra en oplagt forfatter, han kan sit stofområde, og det er altid spændende at få historiske epoker beskrevet igennem fiktionen og gætte med på, hvordan den almindelige mand / kvinde have oplevet det? Dog er der for mange steder, hvor der er gentagelser, hvor vi lige igen skal have ridset op, hvem en given person er, og det slår læseoplevelse i stykker.  Dertil er afsnittet om slaget ved Waterloo alt for langt, ja tenderende til det kedelige. Det ville have klædt romanen, at den var blevet skåret lidt skarpere, for det bliver for meget lirumlarum til sidst, og som læser efterlades man lidt på perronen uforløst.

Bogblogger.dk har anmeldt tidligere romaner af Ken Follett, og de kan læses her.

Ken Follett, Lysets våben, oversat af Annelise Skov, Cicero – Gyldendal, 2023, 720 Sider.