Rørende biofiktiv roman om den verdenskendte kunster, forfatter og skaber af bl.a. Mumi-universet Tove Jansson, der gør status i livets efterår.

I efterårsbogen befinder vi os i sensommeren 1991. Tove Jansson og hendes livsledsager Tooti tilbringer deres sidste dage på deres elskede Klovharu-ø i den finske skærgård. Her har de tilbragt 30 somre, men alderen er nu begyndt at tynge dem så meget, at de ikke vil vende tilbage til øen næste sommer.

Men hvordan pakker man ned efter et halvt liv på en ø?

Det forsøger forfatteren at få greb om i denne biofiktive roman, der er en blanding af fakta om Tove Janssons liv, men hvor Toves indre tanker er et produkt af forfatterens fantasi. En vildt spændende og samtidig pirrende kombination, som vi også kender det fra det autofiktive univers, for hvad er virkelighed og hvad er fiktion?

Som greb inddrager forfatterne også den unge studerende Maria, der er meget fascineret af Tove Jansson og som tager på ekskursion med universitetet i nærheden af Klovharu i håbet om at møde Tove. Marias mor er alvorligt syg, og hun er bange for, hvordan det bliver, når hun dør. Hun skriver et brev til Tove omkring dette, da hun kender til Toves meget tætte forhold til sin egen mor, som også er død. Men hun har ikke fået svar.

Efterårsbogen er en fantastisk, poetisk og sansemættet roman om et liv som kunstner, kærligheden til naturen, om familie og om mor-datter relationer og om at opnå stor succes, men samtidig være en enspænder, der forsøger at balancere økonomisk tryghed og en afsky for at kommercialisere den kunstneriske gerning.

I et interview fortæller forfatteren, at hun i de kapitler, hvor Tove er hovedperson, har valgt at skrive den i tredjeperson. Tove er derfor ”hun” og ikke ”jeg ”, da forfatteren ikke turde at træde i hendes sted som fortæller. Så hun har forestillet sig Toves situation, da hun efter 30 år på Klovharu måtte forlade sin elskede ø.

Som Mumi-fan var det spændende at læse med og gisne om, hvor meget af Toves eget liv, der er strøget ud over Mumi-universet, og hvordan de forskellige karaktertræk for Mumi-karaktererne er noget, hun måske/måske ikke selv har følt eller har ladet sig inspirere af fra menneskene i sit liv.

Tove selv hadede tilsyneladende den slags spørgsmål fra journalister, om hvorvidt Mumimor i virkeligheden var en karakter skabt på baggrund af hendes egen bog. Lad nu kunsten stå for sig selv!

Gad vide, hvad hun havde ment om denne bog. Jeg kunne virkelig godt lide den og oplever, at den er skrevet i stor respekt for en kæmpe personlighed og et inspirerende liv.

En stor anbefaling herfra.

Johanne Venho, Efterårsbogen, Turbine, september 2023, oversat af Birgita Bonde Hansen, 274 sider.