Efterklang. En tone som bliver ved med at hænge ved, som ikke helt slipper eller kan slippes. Det er den fornemmelse jeg sidder tilbage med efter at have læst An Yu’s Efterklang.

Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg åbnede bogen og vidste heller ikke helt, hvad det var, jeg skulle forvente, men hvor er jeg glad for, at jeg har læst Efterklang, for i et meget flot sprog og på en meget fin og nænsom måde beskriver den, hvordan et liv kan udspille sig på både godt og ondt. Hvordan vi selv kan være med til at præge vores liv, men også hvordan vi bliver påvirket af de mennesker, som vi møder på vores vej.

Song Yan, som er en dygtig pianist, og som er vokset op i en familie, hvor forventningen altid har været, at hun skulle blive en dygtig og stor koncertpianist, gifter sig med Bowen og træder dermed ind i en helt anden kategori. Nu er hun hustru og ernærer sig ved at undervise i klaverspil. Song Yans store ønske er at blive mor, men det passer ikke helt ind i karrieremandens planer, og som fortællingen skrider frem, vælter skeletterne ud af skabet. Svigermor flytter ind i parrets lejlighed, og en dag modtager de en kasse med forskellige svampe, som bringer Song Yan i kontakt med en tidligere anerkendt pianist, som alle har troet død og borte. Det bliver startskuddet til, at Song Yan begynder at se på sit liv. Hvad er hendes drømme, og hvordan kan de blive opfyldt? Og hvad er hendes kærlighed rettet mod?! Er det muligt med en ny begyndelse? Kan man rejse sig igen?

”Det var ikke muligt at begynde forfra. Hovedet kunne ønske, at det var sådan, men hjertet er ikke et magisk panser, som kan modstå hvad som helst; det er virkeligt, og det banker og kan såres. Det kan være hårdt som en diamant og andre gange så skrøbeligt som rispapir. Jeg mærkede mit blive revet itu.”

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår brugen af svampene, som spiller en væsentlig rolle i bogen, og dertil er jeg heller ikke helt med på, hvad det røde støv, som indhyller en hel by betyder, selvom jeg kan have mine gæt, men jeg tænker, at mit kendskab til kinesisk kultur måske kommer lidt til kort her, på samme måde som jeg oplever det, når jeg læser Murakami, der er der også ting, jeg ikke forstår, men som jeg alligevel føler mig draget af.

Alt i alt er jeg glad for, at jeg fik muligheden for at læse denne fine bog, og hvor er det skønt, at bøger stadig kan overraske. Hvis man ønsker at læse en virkeligt sanselig bog om livet, så får Efterklang mine varmeste anbefalinger.

An Yu, Efterklang, oversat af Ninna Brenøe, Gads forlag, 2023, sider 224.