// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Haruki Murakami: Slowboat til Kina
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Graphic novel, Noveller

Haruki Murakami: Slowboat til Kina

Skrevet af den 26. juli 2023 – 07:54Ingen kommentarer

Murakami er vel Japans allerstørste nulevende forfatter, og hvert år en af favoritterne til nobelprisen i litteratur. Han har skrevet lange romanmesterværker som Mordet på Kommandanten og 1Q84, men han mestrer også novellen. Det viser han i en af sine tidligste bøger, der nu foreligger i en vældig fin dansk udgave illustreret af Kamila Slocinska og oversat af altid dygtige Mette Holm.

En mand tænker tilbage på sine første møder med kinesere. Der var tre kinesere, der har gjort et stort indtryk på ham i hans ungdom, på hver sin måde. Der var eksamensvagten, der lærte ham om at sætte spor (eller lade være). Der var kvinden, han forelskede sig i. Og den gamle gymnasiebekendte, der nu sælger leksikoner.

Men mest er alt er der erindringen, hvordan man husker og fortolker sin minder. Bruger dem til at definere sig selv og sine håb og drømme, sine sejre og nederlag. Alt sammen i en smuk lille bog, udgivet af Klim, og med en lækker papirkvalitet, der sammen med de grønlige nuancer og smukke tegninger hæver den fine lille novelle til et næsten drømmeagtigt niveau.

Hvis du gerne vil læse Murakami, så er Slowboat til Kina et virkeligt godt sted at starte! Gør dig selv den tjeneste at læse bogen (i stedet for at høre den), så du får fornemmelsen af papiret og illustrationerne med!

Haruki Murakami: Slowboat til Kina. 95 sider, Klim. Oversat af Mette Holm, illustreret af Kamila Slocinska. Udkom 11. maj 2023

Der er lukket for kommentarer.