Stine Michel: Vi der er nøgne
Gæsteanmeldelse af forfatter og litteraturformidler Daniel Boysen.
Vi der er nøgne er letforståelige digte, der bevæger sig gennem mørket og ud mod en ny begyndelse. Digtsamlingen er illustreret af forfatteren. En simpel, men sikker streg, der er tilgængelig som digtene selv: Lige ud ad landevejen. Og så alligevel ikke, for der er også noget rodet over digtsamlingens samlede udtryk.
Jeg holder meget af at læse digtsamlinger, som kombinerer tekst med fx fotografi eller illustration, også gerne på eksperimenterende og nyskabende måder. Derfor åbnede jeg også ’Vi der er nøgne’ med en vis forventning, som kun delvist blev indfriet.
Helt overordnet forstår jeg ikke, hvorfor der mange steder er to forskellige digte på samme side; jeg får ikke lov at fordybe mig i det ene digt, før det næste starter. Det samme kan til dels siges om en stor del af illustrationerne, som går meget i 1:1 med teksten og derfor ikke bidrager med et tvist eller en uddybelse af teksten – og af den grund kan virke forstyrrende eller til tider overflødig.
Det, der til gengæld fungerer rigtig fint, er digtenes musikalitet og rytme som fx i digtet ’Du er her’, der starter sådan her: ”Du er her / nu er du ingen andre steder end her / et sted ad gangen / dine tanker, dine rystelser / dine kromatiske fingre i luften / din klapren, dit spaltede hår / er her”. Den slags gentagelser og afvigelser, får digtet til at flyde afsted, samtidig med at det bliver konkret for læseren, hvad der er på spil.
Stine Michel skriver bedst i det korte, mens mange af de længere digte skulle have haft en omgang mere i redigeringen; nogle gange skal en enkelt sætning stryges, før digtet for alvor kan lette. Og så ville jeg ønske, at jeg fik lov til at komme tættere på, at der var mere retning på selve digtsamlingen. Flere steder bliver det generelt, flygtigt, inden vi går videre til næste emne i mørket og det tankemylder, der tydeligt hopper rundt på siderne. Det kan selvfølgelig være en pointe i forhold til temaet, men jeg har svært ved at følge det fortællermæssige valg og det æstetiske udtryk.
Visse steder formår digtsamlingen at være rørende, ligetil og stilsikker. Det er en digtsamling, som kan læses af nye digtlæsere, der interesserer sig for personlige fortællinger om at kæmpe sig gennem et mørke.
Stine Michel, Vi der er nøgne, 92 sider, Forlaget Attika, 2023.