Turgenev er en af de store russiske forfattere fra det i litterær sammenhæng gyldne russiske århundrede – 1800-tallet. Han er i Danmark nok knap så kendt som Tolstoj og Dostojevski, men det er altså en skam, for Turgenev har virkelig noget at sige til os stadigvæk, her mere end 150 år efter at klassikeren Fædre og sønner udkom første gang.

To unge mænd, Arkadij og Bazarov, vender hjem til deres fædres landlige godser efter at have studeret i storbyen. De er unge, frembrusende og nihilistiske – som unge, sofistikerede russiske mænd var på den tid. De har hovedet fyldt med de mest nymodens ideer, mens deres traditionelt tænkende fædre bare forsøger at drive deres godser og hænge på udviklingen i en tid, hvor forandring pludselig går meget stærkt og såvel forholdet mellem godsejer og bonde ændres, men også forholdet mellem generationerne.

De unge mænd er arketyper på ungdommens oprørskhed, bedrevidenhed og utålmodighed med det gamle. Først besøger de Arkadijs far og onkel, og det går ikke stille af sig. For Bazarov argumenterer med ungdommens selvretfærdige harme og uvilje mod at gå på kompromis. Det bliver ikke meget bedre hos Bazarovs forældre, men et par unge damer ryster snart de bedrevidende unge mænd i deres grundvold…

Det er altid fremragende Marie Tetzlaff, der har nyoversat Fædre og Sønner. Jeg har sammenlignet udvalgte passager med min gamle udgave i Ingeborg Johansen fra 1920, som stod i mit sommerhus. Det er begge virkelig levende oversættelser, og selvom jeg virkelig har en stor veneration for min gamle udgave, så klæder det denne klassiker at blive sprogligt opdateret til vor tid.

Katrine Marie Guldager har skrevet et kort, men virkelig rammende forord. Da jeg ikke kan formulere det bedre selv, vil jeg tillade mig at slutte denne anmeldelse med et citat fra det:

”På overfladen er Fædre og Sønner en politisk roman, der handler om en nødvendig reformering af landbruget, om russiske godsejere, der skulle give bønderne fri. Men når romanen er blevet en klassiker og stadig føles aktuel her 160 år efter, at den blev skrevet, tror jeg ikke, det skyldes interessen for russiske landbohistorie. Det skyldes nok snarere, at den handler om den universelle forståelseskløft mellem fædre og sønner, mødre og døtre – og om den næsten udødelige kærlighed generationerne imellem.”

Ivan Turgenev: Fædre og sønner. 260 sider, Rosinante. Oversat af Marie Tetzlaff, udkom 12. april 2023