Napoli. Byen der mest er kendt for Pompeii, Vesuv, mafia og pizza. Og så for nogle af de allerbedste forfattere, Italien har at byde på. Elena Ferrante gjorde byen internationalt berømt rent litterært med sin Napoli-kvartet, men også Ferrante har fået inspiration fra sine forgængere. En af dem er Anna Maria Ortese, og nu ligger hendes gennembrudsbog fra 1953 også i dansk oversættelse. Tak for det!

Havet når ikke Napoli er en blanding af rent skønlitterære noveller og essays, der alle kredser omkring livet i Napoli. Det er et dyk ned i en by, der dengang endnu ikke helt var kommet sig over verdenskrigen og de tyve års fascisme, og som kæmpede med fattigdom og fordomme.

Det er små, klare nedslag i hverdagen for både almindelige mennesker og for dem, der gerne vil være intelligentsaen. Her er novellen om gammeljomfruen, der kortvarigt drømmer om alligevel at møde kærligheden. Eller den om den lille, svagtsynede pige, der får briller og pludselig kan se alting skarpt. Men der er også besøget i det, der nærmest er en fattiggård, hvor folk lever og dør i materiel og åndelig ekstrem fattigdom.

Ortese skriver både blidt og skarpt. Præcist uden at udpensle, men alligevel indfølende så man mærke de mange forskellige opdigtede og virkelige personer, der bevæger sig hen over siderne. Det er sprogligt af høj, høj klasse (og ros til oversætteren for det også!), og Ortese mestrer både novellernes antydninger og essayistens dokumentarisme. Kun bogens appendiks, en lille tilføjelse fra genudgivelsen i 1994 virker sært malplaceret og tilføjet af andre hensyn end de rent litterære.

Pia Schwartz Laustsen har skrevet efterord, og det skal hun ikke høre ét ondt ord for!

Anna Maria Ortese: Havet når ikke Napoli. 201 sider, Palomar. Oversat af Siri Rønne Christiansen, udkom 12. april 2023