Den historieinteresserede Megan, som er gravid med sin nu døde eks-forlovedes barn, får drømmeopgaven at renovere en gammel jagthytte Winter Cottage, som har tilhørt hendes tipoldefar, og den tilhørende hytte Spring House. Da hun sammen med familie og håndværkere begynder at sortere og vælte vægge, dukker der flere hemmeligheder og historier op. Hun finder en bunke breve og en dagbog, som pludselig giver adgang til en stor familiehistorie og tragedie.

Megan fordyber sig i familiehistorien, og hun får indblik i barske valg, som er taget, og i en anden ung piges overlevelsesevner og drømme, som hun ikke kan lade være med at spejle sig i, og hun tvinges til at forholde sig til sin egen situation som kommende alenemor.

Arvingernes drømme er en fin fortælling om de ønsker og drømme, som vi mennesker kan have, men hvor der ofte sker det, at vilkår og livet selv kommer i vejen, og at de dermed bliver skinlagt. Samtidig er Arvingernes drømme også en stor kærlighedshistorie, hvor det viser sig, at kærligheden kan vise sig fra de mest uventede kanter, hvor der nogle gange skal træffes nogle hårde valg, netop fordi der er kærlighed.

Man skal holde tungen lige i munden, når man giver sig i kast med Arvingernes drømme, fra bogens begyndelse kastes der rundt med navne og familieforhold, som det kan være lidt svært at holde styr på, og det irriterede mig lidt under læsningen. Dertil bliver det hele også lidt for fortænkt, for at plottet kan gå op i sidste ende. Ja, bogen er nok lidt for sød og pussenuttet til denne læsers smag. Men det er en pageturner, og den kan sagtens læses i stedet for at ende i sofaen med en romance fra en af streaming-tjenesterne.

Mary Ellen Taylor; Arvingernes drømme; Cicero; 2023, oversat af Anette Broberg Knudsen; 409 sider.