Carolines Stadsbjerg debutroman bliver af mange omtalt som markaber og tankevækkende. Og med kannibalisme som omdrejningspunkt, er det ikke overraskende. Men for mig, var romanen meget mere end en bog om kannibalisme.

Forelskelse spiller en central rolle, samtidig med at det er en spændingsroman, som gav associationer til spændingen jeg sidder med i kroppen, når jeg ser Broen eller Forbrydelsen. Denne sammensmeltning gjorde bogen til en page-turner, og et par dage efter sidder bogens univers og karakterer stadig i mig. Selvom romanen ikke lægger op til det, så har jeg lyst til, at der kommer en to’er, så jeg kan blive ved med at følge Hannahs liv.

Carnivora foregår i en fremtid, hvor alle dyr er blevet udryddet, pga. sygdomme, fordi de med deres høje indtag af medicin, blev resistente overfor behandlinger og virus. Man eksperimenterede med at spise kødet fra kriminelle, men har efter årtier vænnet sig til, at spise Homo cibus, som fås i slagteren og supermarkedet, på samme måde som vi i dag spiser kød fra svin og kvæg. Her møder vi Hannah, som ved mødet med en skolevikar, bliver mere og mere opmærksom på, hvor lille forskellen er mellem Homo sapiens og Homo cibus. Men i en verden, hvor det at spise cibus er lige så normalt som at børste tænder, kæmper hun med at finde sit ståsted, og fortsætte sit liv som vanligt.

Selvom Carnivora foregår i et dystopisk samfund, så er den, som når dystopi er bedst et spejl ad den virkelighed vi lever i dag og man undgår ikke at reflektere over den kødindustri vi har, om man er vegetar eller ej. Men fordi bogen handler om meget mere end kannibalisme, så bliver den makabre præmis spiselig, og selvom jeg enkelte gange fik lidt ubehag i maven, så slugte jeg bogen, som havde jeg ikke spist i flere uger.

Jeg kunne forestille mig, at nogle bliver afskrækket af bogens menneskeædende præmis. Jeg håber, at man alligevel vil give den en chance. En af de store dilemmaer som bogen kommenterer på er, hvad vi gør med vores relationer, når vores egen verdensopfattelse ændrer sig, men de forbliver de samme. Tager man afstand eller lærer man at leve med forskellighederne? I en verden der bliver mere og mere polariseret, er dette et tema vi alle har gavn af at tænke over, og det bidrager Stadsbjergs roman til.

Jeg glæder mig til at se, hvad Stadsbjergs næste roman bringer. Med sin debut formår hun at blande forskellige genre i et modigt, dystopisk univers. Jeg har læst andre romaer der har prøvet, men fejlet i samme genre, så jeg er virkelig begejstret over, hvordan Stadsbjerg formår at skrive en roman, der lykkes med at ville en masse – en ambition der tit kan resultere i, at man ikke lykkes med noget.

Carnivoras univers og fortælling var så gribende og vanedannende, at jeg havde det ligesom da den populære tv-serie SKAM sluttede. Karaktererne, deres relationer, og ikke mindst protagonisten, Hannah, havde nået at kravle ind under huden på mig i en grad, der gjorde at jeg følte en smule afsavn, da jeg havde læst den sidste side.

Caroline Stadsbjerg, Carnivora, Forlaget Futurum, 228 sider, udgivet december 2022