Julie Clausen: Hvordan man bygger en enhjørningefarm
Som barn har man mange drømme; nogle er realistiske, andre knap så realistiske. Da Emily var barn, ville hun være enhjørningetæmmer og bo på en enhjørningefarm. Nu er hun 29 og langt fra et liv som enhjørningetæmmer.
Til gengæld har hun på papiret det hele – et godt job, en lækker (og dyr) lejlighed i Aarhus og gode venner. Det eneste, hun mangler, er den eneste ene, men hun begynder efterhånden at tvivle på, at hun kan finde ham på det lokale værtshus eller Tinder, selvom guderne skal vide, at hun har prøvet.
Da hendes farfar dør og hans hus i Nordjylland skal tømmes, finder Emily et skjult manuskript i sin farmors gamle opskriftsbog, og da hun finder et mere gemt bag en væg, begynder endnu en gammel barndomsdrøm at røre på sig, for Emily har altid drømt om at skrive en bog. En ny skør drøm opstår, og Emily beslutter at flytte ind i farfarens gamle landsted og renovere det, samtidig med at hun skriver sin bog, selvom Oliver, der er tømrer og en ven fra hendes barndoms sommerferier hos bedsteforældrene, advarer om, at huset er mere egnet til nedrivning end beboelse.
Mens Emily forsøger at realisere både nye og gamle drømme, finder hun langsomt ud af, at det måske ikke er en mand, hun mangler at finde, det er nok snarere sig selv. Men det kan også være svært nok med en mor, der konstant blander sig og har en holdning til alt, hun gør, og som mener, at det da er på høje tid, at hun finder en mand og får nogle børn – hun fylder jo 30 lige om lidt! Derfor prøver Emily samtidig med renoveringsprojektet at få et langdistanceforhold til den lækre jurastuderende Kristian til at fungere, men det er ikke så nemt, når der er et eller andet ved den altid irriterende Oliver, som måske ikke er så irriterende alligevel.
Endnu en gang har Julie Clausen skrevet en vidunderlig bog, som er chicklit med noget på hjerte. Det er en bog om drømme, om at leve op til andres forventninger, om at finde sig selv og selvfølgelig om kærlighed. Kender vi ikke alle fornemmelsen af gerne at ville gøre vores forældre stolte, stille dem tilfreds og leve op til de drømme, de har for os? Men man når også et punkt, hvor man indser, at ens forældres forventninger måske slet ikke stemmer overens med de drømme, man har for sig selv. Det kan bare være rigtig svært at bryde ud af den kasse, man altid har tænkt, man hører til eller bør høre til. Derfor er Julie Clausens nye bog så fin, for den beskriver meget præcist det opgør, man kan blive nødt til at tage med sig selv og sin familie for at blive fri til at følge sit hjertes længsler – også selvom de måske virker skøre på andre.
Jeg var fuldstændig opslugt fra første side og læste bogen på en dag. Det eneste negative, jeg kan sige om den, er, at den er alt for kort. Jeg vil gerne vide meget mere om Emily, Oliver og alle de andre. Karaktererne er stærkt opbygget, og jeg følte deres glæde, smerte og sorg. Julie Clausen kan virkelig sit kram, og jeg glæder mig allerede til, der er nyt fra hende igen, for hun er på listen over forfattere, hvis bøger jeg skal have fat i og læst, så snart de udkommer.
Du kan læse vores anmeldelser af flere af forfatterens bøger her.
Julie Clausen, Hvordan man bygger en enhjørningefarm, Flamingo, 372 sider, februar 2023