Grufulde familiehemmeligheder, tragedier og en ituskåret pestmaske. Der er lagt op til det helt store mysterium i Victoria Larms første bog i en planlagt trilogi; Den niende kreds.

Historien foregår i 1930’ernes Stockholm, hvor den indflydelsesrige stockholmske skibsrederfamilie Seigel er på randen af økonomisk ruin efter børskrakket på Wall Street i 1929. Det yngste medlem af familien, den syttenårige Livia Seigel, jagter sandheden om, hvad der skete med hendes elskede onkel Henrik, som forsvandt sporløst, da Livia var barn. Er han død? Eller har han blot afskåret sig fra alle, han kender? Livia vil gøre alt for at finde frem til sandheden, og hun lægger sin helt egen plan for at få det til at ske.

I Venedig er den rodløse Calvin de Laval flyttet ind i et af byens smukke palazzoer hos en rigmand, han er dybt, men hemmeligt forelsket i. Han forguder den jord, manden betræder, så da et telegram fra Stockholm vender op og ned på deres tilværelse, tager Calvin med ham til Sverige, hvor Calvin får til opgave at søge oplysninger om et nyligt dødsfald. Det er bare ikke alle i familien Seigel, der er opsat på, at familiens dybeste hemmeligheder kommer frem i lyset.

Jeg var ikke specielt vild med denne bog. Karaktererne virkede usympatiske og kom derfor ikke ind under huden på mig på noget tidspunkt. Det er super ærgerligt, for jeg kan godt se, hvor Victoria Larm vil hen med plottet og det Dante-inspirerede setup, hvor der er ni kredse i Helvede, og jo længere man bevæger sig ned, desto større syndere finder man. For efterhånden som historien bliver afdækket, finder man den ene værre synder efter den anden. Bogen er da også hurtigt læst, da sproget er letlæseligt, men jeg blev desværre kun fanget sporadisk af handlingen.

Victoria Larm: Den niende kreds, Gyldendal, oversat af Allan Hilton Andersen, 384 sider, januar 2023