”Jeg er så træt af, at forfattere altid skal fremture, som om de ikke har noget ansvar”, siger hovedpersonens mand til sin forfatterkone i denne her bog, hvis hele omdrejningspunkt er, hvor langt en forfatter etisk og moralsk kan gå i sine romaner, der (vel?) altid, i et eller andet omfang, er inspireret af virkeligheden.

Romanen starter et helt andet sted. Vi er på en hospitalsstue, hvor forfatteren er indlagt, men hun ved ikke hvorfor eller hvad der er sket. I brudstykker føres vi tilbage til før indlæggelsen i takt med, at forfatteren får minderne tilbage.

Hun var ved at skrive en roman, men hendes omgivelser brød sig ikke om den. Især ikke veninden X, hvis historie var omdrejningspunktet i romanen. Forfatteren troede, hun havde venindens accept, men da veninden læser et udkast, bliver hun rasende.

Forfatteren mener, at hun ejer historien og ”det handler slet ikke så meget om dig, det er bare noget, jeg har fundet på”. Forlaget forsikrer hende om, at hun juridisk ingen problemer har.

Forfatterens mand er heller ikke begejstret over en utroskabsscene i bogen. ”Men det er jo fiktion”, siger forfatteren. ”Folk vil tro, at det er sådan”, siger manden.

For hvor går grænserne?

Hændelser, personer og eget levet liv vil unægtelig finde vej ind på siderne og kan en forfatter bare altid slippe af sted ”det er fiktion”?

Et interessant og superaktuelt spørgsmål, der fylder mere og mere i takt med at autofiktions-genren fylder mere og mere på hylderne. Selv folk, der skriver om eget liv i et selvbiografisk format, kan jo aldrig undgå at hive sin familie eller sine nærmeste med under bussen, for vores historie vil jo altid have med vores relationer at gøre.

Så hvor langt kan man gå som forfatter?

Bogen er morsom og giver mig associationer til for eksempel Katrine Marie Guldager eller Nina Lykke. Den er letlæst, sproget flyder, historien udvikler sig i et passende tempo og der er noget spidst og samtidig lidt sørgeligt over det hele.

En stor anbefaling herfra.

Selma Lønning Aarø: Privatlivets fred, Straarup&Co, oversat af Rasmus Klitgaard Hansen, 2022, 406 sider.