Søstrene fra Auschwitz er den sande historie om to jødiske søstres modstand mod den nazistiske overmagt. Jeg har ikke tidligere læst om de hollandske jøders historie, så bogen var et gribende indblik i jødernes kamp i Holland under 2. verdenskrig.

I sensommeren 2012 flytter Roxane van Iperen og hendes familie ind i et smukt gammelt hus ved navn Fuglereden lidt uden for Amsterdam. De går i gang med at istandsætte huset, og i processen finder de lemme i trægulvene, skjulesteder bag gamle træpaneler, stumper af stearinlys og gamle aviser fra modstandsbevægelsen. Det går op for Roxane, at deres hus har en vildere historie, end hun nogensinde kunne have forestillet sig, og langsomt begynder hun et omfattende researcharbejde for at oprulle husets historie.

De to jødiske søstre Lien og Janny bor med deres forældre i Amsterdam og lever et godt liv. De er meget forskellige af sind, men har et stærkt bånd, som ikke bliver svagere, selvom de bliver gift og flytter hjemmefra. Søstrene hører sammen med resten af det jødiske samfund rystende beretninger om behandlingen af jøderne i Tyskland, og da Tyskland i maj 1940 invaderer Holland, får de selv syn for sagen. Janny beslutter sig hurtigt for at gå ind i modstandsbevægelsen sammen med sin mand, og da Lien ikke længere kan lukke øjnene for de barske realiteter, kaster hun sig også ind i modstandskampen.

Fra 1940 til 1943 flytter søstrene og deres børn meget rundt for at holde sig skjult, og de må i lange perioder leve afskåret fra deres mænd af sikkerhedshensyn. Men i 1943 er de heldige at få mulighed for at leje et stort gammelt hus ude i skoven – Fuglereden. Det ligger langt fra alt, og her kan de fortsætte deres aktiviteter i modstandsbevægelsen og tilbyde husly og beskyttelse til jøder på flugt.

I Fuglereden formår de at holde jiddisch kultur og kunstformer såsom dans og musik i live, og herigennem rejser de penge til modstandskampen. Men huset ligger i et område, som er venligsindet over for nazisterne, så det er muligvis kun et spørgsmål om tid, før deres skjulested vil blive afsløret. Hvordan det ender for søstrene og deres familier, vil jeg ikke afsløre her. Jeg vil blot opfordre til at læse denne stærke skildring af deres kamp for livet.

Søstrenes historie er skrevet i nutid, hvilket gav mig en fornemmelse af at være til stede i begivenhedernes centrum sammen med Janny og Lien. Der er mange personer og navne, så man skal holde tungen lige i munden for at huske, hvem der er hvem.

Jeg har aldrig rigtig været klar over – eller tænkt over – at der var jøder i modstandsbevægelsen. Jeg har nok egentlig altid troet, at de havde nok at gøre med at flygte eller holde sig skjult til at deltage i den aktive kamp mod nazisterne. Det er et helt enormt mod, disse søstre udviste, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det har været at leve på den måde, hvor man ikke aner, hvem der er ven, og hvem der er fjende, og hvor et enkelt ord til den forkerte person kan betyde døden for hele ens familie.

Nogle gange overgår virkeligheden fiktionen, men i dette tilfælde ville jeg virkelig ønske, at bogen var fiktion. Desværre udgør begivenheder i denne bog den virkelige historie om Janny og Lien Brilleslijper – to ukuelige søstre, der nægtede at give op, uanset hvor sort det så ud.

Roxane van Iperen, Søstrene fra Auschwitz, Hr. Ferdinand, 368 sider, oversat af Christian Lundager, januar 2023