// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Colleen Hoover: Det begynder med os
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Colleen Hoover: Det begynder med os

Skrevet af den 27. december 2022 – 06:47Ingen kommentarer

For fans verden over var denne udgivelse længe ventet. Alle vil vide, hvordan det går med Lily og Atlas.

Og det får vi så at vide i denne bog. Og var du fuldstændig blæst bagover af første bind (hvilket jeg bestemt ikke var), så kan jeg godt se forløsningen i denne bog.

‘Det begynder med os’ starter lige dér, hvor ‘Det ender med os’ sluttede.

Lily og hendes eksmand Ryle har et nogenlunde samarbejde omkring datteren, men da Lily en dag støder ind i sin barndomskærlighed Atlas bliver det problematisk. Atlas var kilde til mange af Lily og Ryles problemer, da de var sammen og Lily er i tvivl om hvordan hun balancerer egne behov og rollen som mor.

Du kan ikke læse denne uden at have læst ”Det ender med os” først. Det har jeg gjort. Jeg kunne ikke lide den.

Denne bog er mere tilforladelig.

Af gode ting hører, at det er en fin historie om skilsmisse, co-parenting og hvordan man kan håndtere alt det. Det er også et fint træk, at vi lærer karakteren Atlas meget bedre at kende, lige som vi ikke længere skal læse alle Lilys breve til Ellen DeGeneres.

Det er en fin historie: En very american klichéfyldt knaldroman. Men vi (nogen) får, hvad de vil; historien om den første store kærlighed, opløftning for dem, der havde det svært engang, filmiske sexscener og en happy ending. På både den ene og den anden måde.

Jeg har med stor glæde læst flere af forfatterens andre romaner, men jeg forstår simpelthen ikke hypen omkring de her to bind om Lily, Ryle og Atlas.

Colleen Hoover: Det begynder med os, Lindhardt & Ringhof, november 2022, oversat af Dorte Andersson, 295 sider.

Der er lukket for kommentarer.