Isle of Lewis er en ø i De Ydre Hebrider ved Skotlands kyst. Her suser havvinden ind over forrevne klipper, hvor fårene skutter sig og prøver at finde ly. Øens beboere taler gælisk, de graver tørv og tørrer den, så den kan brændes og give varme, og de er ikke meget for fremmede. Det er også her protestanter stadig kan kaste sig i krig mod katolikker. Og det er her ekspolitimanden Fin Macleod, som vi kender fra første bind i Mays trilogi, er vokset op og nu vender tilbage til.

Under tørvegravningen er der dukket et velbevaret lig op i mosen. Beboerne håber i første omgang på, at der er gjort et epokegørende oldtidsfund, men da retsmedicinerne kan fremvise en Elvistatovering på afdøde, må den teori lægges i graven. Der er tale om en ung mand, som bestemt ikke har lidt en behagelig eller bare smertefri død. Han er blevet stukket med kniv, trukket hen ad stranden med en løkke om halsen, og død ved overskæring af halsen.

En DNA-analyse viser, at den døde er i nær familie med en af øens kendte skikkelser. Pågældende lider dog desværre af fremskreden demens og er kun glimtvist i stand til at hjælpe med opklaringen. Macleod har en relation til denne ældre mand, og han inddrages naturligvis i efterforskningen. I takt med at opklaringen skrider frem, må vores hovedperson erkende, at der er meget på spil for ham selv. Og der er onde kræfter med forbindelse til drabet, som rækker ud efter mennesker, han holder af.

May har skruet andet bind i Lewis-serien suverænt godt sammen. Den dementes livshistorie er barsk og minder en om, hvordan dogmatiske religioner knuser mennesker, og ofte forsvarsløse børn. Der krydsklippes mellem hans erindringer og opklaringen, samtidig med, at der kører parallelle historier, som gør en klogere på hele persongalleriet. Og så drysser May gavmildt malende beskrivelser af landskab og vejret, som illustrerer personernes sindsstemninger og anslår en dyster tone, der supplerer handlingen eminent.

Peter May: Lewismanden. Gyldendal. 380 sider, januar 2023. Oversat af Ninna Brenøe.