Hanne Bech Hansen, der var politidirektør fra 1995 til 2009, har kastet sig over et nyt projekt efter hun er gået på pension. Hun er sprunget ud som krimiforfatter og hendes debut Lasten er første bind i en planlagt trilogi. Hvert bind vil være bygget omkring et af de klassiske motiver bag enhver forbrydelse, nemlig de bibelske dødssynder, såsom vrede, misundelse og begær. I dette første bind er motivet bag forbrydelsen begær.

Vi følger den nyudnævnte, kvindelige vicepolitikommissær Malika, som anstrenger sig for at opklare et mord på en advokat og leve op til chefernes forventninger. Midt i opklaringen myrdes et af politiets hovedvidner og de finder ud af, at de skal favne meget bredere end først antaget. De kommer hurtigt på sporet af grov, international kriminalitet og må træde varsomt i opklaringsarbejdet, hvor flere landes politi bliver indblandet.

Bogens fokus er primært på politiets arbejde og morderen afsløres overfor læseren tidligt i bogen. Vi er derfor med som tilskuere til politiets arbejde og ikke som opklarere, hvilket tager lidt af spændingen. Forfatterens baggrund skinner meget tydeligt igennem og vi får en grundig beskrivelse af politiets arbejde på godt og ondt og bliver introduceret til den hierarkiske opbygning, processerne og det internationale samarbejde. Det er ikke uinteressant, men jeg foretrækker ikke at vide hvad løsningen er i stedet for at kende svaret og vente på at politiet også finder ud af det.

Med forfatterens førstehåndskendskab til kriminalitet og opklaringsarbejde havde jeg nok også rimelig høje forventninger. Og det er en også en god bog. Men den kommer nu ikke ind på en top fem over yndlingskrimiforfattere og den kan ikke følge med i toppen af krimiverdenen efter min mening.

Lasten er hyggelig, lettilgængelig med korte kapitler, hvor der ikke står så meget på hver side, og man keder sig ikke, når man læser den, men jeg ønsker mig lidt mere spænding næste gang.

Hanne Bech Hansen, Lasten, Lindhart og Ringhof, november 2010, 288 sider.