2. verdenskrig lakker mod enden, mens 18-årige Ingeborg Bachmann sidder i Østrig hos sine forældre og læser og skriver dagbog. Hun filosoferer over frygten for at dø, og om ikke længere at frygte. Hun orker ikke at søge beskyttelse i bunkeren, hun resignerer.

Men da hun en dag møder Jack Hamesh, en ung, engelsk officer, får piben en anden lyd. Han er velformuleret og velbevandret i litteraturens verden, og han hader nazismen og krigen lige så intenst som Ingeborg. Dagbogen er vidnesbyrd om en ung kvindes spirende forelskelse, men også om frihedstrang og litterære ambitioner.

Forholdet mellem Bachmann og Hamesh bliver da aldrig rigtig til noget, for Hamesh er jøde og emigrerer til Israel. Herfra skriver han en række breve til Bachmann, som han tydeligvis ikke kan slippe. Vi kender ikke hendes svar, da brevene er gået tabt. Det begrænser oplevelsen af forelskelsen noget, da vi kun har et vidnesbyrd.

Hamesh breve giver et spændende indblik i den unge jødiske stat, hvor konflikten med palæstinenserne ulmer lige under overfladen. Hamesh er fuldstændig ensidig i sin beskrivelse. Det er løgn, når palæstinenserne påstår, at de har fået frataget deres jord, tværtimod har de nydt godt af jødernes arbejde med at genopbygge en stat med infrastruktur, hospitaler, skoler etc.

Ingeborg Bachmann blev en anerkendt og berømt østrigsk forfatter, og det kan man blive klogere på i et efterord skrevet af bogens redaktør Hans Höller.

Brevene og dagbogen er suppleret af et efterord forfattet af bogens redaktør, den østrigske Bachmann-forsker Hans Höller, der på udtømmende vis sætter teksterne i relation til det øvrige forfatterskab.

Ingeborg Bachmann. ’Krigsdagbog. Med breve fra Jack Hamesh’. Grif. 106 sider. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, november 2022.