Er der noget, der er bedre til at skabe julestemning, end at læse en hjertevarm juleroman, når vi nærmer os jul? Det tror jeg næppe, og jeg kan garantere dig, at Julekalenderen har alt, hvad der skal til, for at jeg kan kalde den årets bedste julehistorie.

Fie arbejder som klinikassistent for sin mand Carl Christian. Sammen har de alt, hvad Fie kunne ønske sig. Deres søn Jens Christian på 21 er flyttet hjemmefra, og Fie elsker deres rolige liv. En helt almindelig tirsdag morgen, mens Fie nyder sin morgenkaffe, inden de skal afsted på arbejde, fortæller Carl Christian hende, at han vil skilles. Som om det ikke er nok til at hive tæppet væk under Fie, fortæller han hende også, at han har mødt en anden, og at han gerne vil have, at Fie flytter ud af deres hus snarest muligt. Han har købt en taglejlighed til Fie, og selvom hun hader taglejligheder, er hun så paf over alle hans tiltag, at hun flytter uden kamp.

Fie går fuldkommen i hundene, får diagnosen depression og dulmer sin sorg i beroligende piller (mirakelpiller), indtil hendes storesøster Sara kræver, at hun tager sig sammen. Vi nærmer os december måned, så Sara vil give Fie en udfordrende julekalender, hvor hun hver dag vil ringe til Fie og give hende en opgave. Det er ikke helt nemme opgaver, Fie får, men pludselig kan Fie se et lille lys for enden af tunnelen og en december fuld af nye oplevelser, hun aldrig ellers ville have haft.

Jeg elsker den her type bøger, der starter med noget af en deroute for så at arbejde sig op til et vaskeægte juleeventyr. Julekalenderen har lidt af det hele. Den forfærdelige eksmand (som får som fortjent), nye venskaber, masser af kærlighed (og sex), og en kvinde der finder sig selv efter alt for mange år sammen med noget af en hustyran. Man hepper hele bogen igennem på Fie, og historien er præcis så hyggelig, som en julehistorie skal være, mikset med lidt af den der fandenivoldske girlpower vibe. Jeg nød den til fulde.

Siri Østli: Julekalenderen, Turbine, oversat af Mette Stepnicka, 352 sider, oktober 2022