Glød er en prisvindende amerikansk debutroman, der både fangede og kedede mig.

Edie er typen, der glemmer at købe toiletpapir, lever af pulvergrød, ikke får vasket tøj og derfor bruger sin bikini som undertøj. Begge hendes forældre er døde og hun bor i New York i en lille delelejlighed med vinduer, der ikke kan åbnes. Til gengæld er der både mus og kakerlakker i lejligheden. Edie er i midten af tyverne, dyrker tilfældig sex med mænd fra blandt andet arbejdspladsen og er i det hele taget usikker og forvirret på livet og fremtiden.

En dag møder hun Eric, en voksen familiefar fra New Jersey. Han lever i et åbent ægteskab med sin kone og inden Edie får set sig om er hun involveret langt mere i deres liv end hun først havde tænkt sig.

Egentlig lægger romanen ret godt ud og fanger min interesse, da jeg er usikker på, hvor den vil tage mig hen. Forsiden danner billeder i mit hoved, der til dels stemmer overens med fortællingen og så alligevel ikke. Hånden på hjertet, jeg troede Glød var en dampende roman om begærlig sex og sex er der også i bogen, men det træder gradvist i baggrunden.

Romanen kan læses som en kritik af fastlåste strukturer på arbejdsmarkedet (hierarki, magt, sundhedsforsikringer, forhandling om løn etc). Men den kan også læses som en kritik af hvide privilegeredes blik på sorte.

Romanen er fyldt med ord og begreber jeg ikke kendte (fx. hypnagogt, kimære, peristaltik, entorotomer, capoeira) og det gjorde læsningen tung. Det er fair nok at lære nyt undervejs, men knapt så fedt, når en roman får læseren til at føle sig dum og uvidende.

Som dansk læser føler jeg mig fremmedgjort overfor dele af den scene, der opsættes i romanen. Der er lange opremsende afsnit med amerikanske madprodukter, tv-serier, dagligvarebutikker, radioprogrammer og kendte folk, jeg aldrig har hørt om. Og når jeg ikke kan se det for mig, kommer det til at knibe med at finde det relevant.

Jeg gad godt at kunne synes bedre om romanen, som tematisk er relevant med fokus på køn, klasse, etnicitet, magt, begær og den ubalance der er mellem folk der har og folk der ikke har. Men måske er Glød en roman, der i højere grad taler til den bevidste New York læser?

Raven Leilani, Glød, August 2022, Forlaget Grønningen1, 286 sider, Oversat af Karsten Nielsen