Havets kirkegård er en bredt anlagt familiesaga om to grene af Falck-familien, en magtfuld og styrtende rig norsk skibsreder-familie. Der er fjendskab mellem de to familiegrene, for den ene gren er betydelig bedre stillet end den anden. og da moderen i den velhavende gren af familien, Vera Falck, begår selvmord, er dramaet i gang. For hvor er testamentet, og hvad mon der står i det? Skal den ene gren favoriseres, eller bliver midlerne måske delt lige?

Det er én handlingsstreng. En anden handler om hurtigruteskibet D/S Prinsesse Ragnhild, der er forlist ud for den nordnorske kyst i 1940. Vera og hendes nyfødte søn Olav overlever, men ægtemanden, skibsreder Thor Falck, og hundredvis af andre omkommer. Der er noget uldent ved historien om forliset. Officielt løb det på en engelsk mine, men Vera har en helt anden fortælling, hun gerne vil ud med. Den er dog storpolitisk, og det norske efterretningsvæsen griber ind og forhindrer, at den bliver fortalt. Håber de, sammen med resten af familien Falck, idet man her er bange for at en upassende sandhed skal dukke op til overfladen.

Der er flere parallelle handlinger. Vi er med elitesoldater på hemmelige missioner i fjerne lande, der er far-søn opgør, der er en hemmelig organisation, som er klar til at kæmpe mod russerne, og i opgøret om velstand og renomme viser skønne kvinder sig også at have en mørk og kynisk side. Så det er med at holde tungen lige i munden for ellers går der rod i persongalleriet.

Bogen er velfortalt og på sine steder spændende og underholdende. Men der bliver for mange centrale personer, som alle er meget vigtige og alle har deres egen dramatiske historie. Og der er for mange sidehistorier. Det skæmmer bogen og gør den unødig lang. To eller tre dramaer havde været tilstrækkeligt.

Aslak Nore: Havets kirkegård. Gutkind, 459 sider. Oversat af Klaus Rothstein. September 2022