Dystopi. Kaos. Pandemi. Sammenbrud. Det er de hurtige ord til at beskrive, hvad Station Elleve handler om. Det er en barsk bog om, hvordan den civilisation, som, vi kender, går til grunde.

En iskold aften spilles King Lear i et teater i Toronto. Midt i sit livs rolle falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen. Barneskuespilleren Kirsten er vidne til Arthurs død og senere den aften er der Breaking news på alle tv-kanaler, da en dødbringende virus har ramt verden. Intet er derefter længere, som vi kender det. Sammenbruddet er en realitet, og den overlevende befolkning står ved et nyt år 0.

Efter den tragiske hændelse på scenen i Toronto får vi nu i flashbacks fortalt Arthur Leanders livshistorie med hans tre koner, en enkelt søn og hans venskab til Clark. Vi følger Kirsten, som efter sammenbruddet har sluttet sig til en omrejsende teatertrup, som rejser rundt i landet til de sporadiske bysamfund, som er opstået rundt omkring. Det er en farlig færd, for hvem kan man stole på, da der både plyndres og myrdes i kampen for overlevelse. Efterhånden får truppen nys om, at der skulle være et helle i en lufthavn, hvor en ældre herre har skabt et helt museum ud af de remedier og genstande, som var i brug inden sammenbruddet, og som er med til at fortælle om en fortid, hvor man havde elektricitet, brændstof, mobiltelefoner, aviser og meget andet.

I løbet af romanen bliver vi bekendt med, hvordan folk kender hinanden på kryds og tværs, og i lufthavnen bliver den sidste brik lagt, og vi er vidner til, at verden nogle gange er mindre, end vi tror.

Station elleve er en hård roman, der er kaos og ubehag, og når man læser den her i 2022, efter vi har oplevet en pandemi, så sætter den helt klart tanker i gang. Kunne vi være endt samme sted? Det interessante er, at romanen er skrevet tilbage i 2015, altså før vi kendte til Covid-19, men panikken og angsten, som beskrives i romanen, synes at være genkendelig. Der bliver også vendt op og ned på, hvad vi forstår ved tid. Pludselig er iPhones og computere museumsgenstande, som folk født efter sammenbruddet ikke kan forstå, og teatertruppens opførsel af Shakespeare bliver lidt tragikomisk, da det næsten bliver et billede på den tid, de selv lever i, i stedet for at være et billede af en fortid.

Station elleve er en bog om tab, kaos, men også længsel. Verden er truet, ja eksistensen er truet, – men heldigvis er der lys for enden af tunnelen.

Emily St. John Mandel har vundet flere priser for Station Elleve og i 2021 udkom HBO serien Station eleven som er baseret på hendes roman.

Emily St. John Mandel. Station elleve. Lindhardt og Ringhof. 2022. 360 sider. Oversat af Nanna Solow.