Noget af det, der til tider afskrækker mig ved at tage fat på én af de utallige klassikere, jeg føler, jeg burde læse, er, at det på grund af den tid og det sprog, de som regel er skrevet i, godt kan være tung læsning. Derfor er det en glædelig overraskelse, at netop Anne Brontës bøger er så nemme at læse og især Fruen til Wildfell Hall, som jeg fløj igennem, da den både var underspillet vittig, interessant og med et spændende plot.

Historien begynder med, at den unge mand Mr. Markham skriver et brev til en gammel ven og fortæller ham om den mystiske, smukke enke, der netop er flyttet ind på Wildfell Hall sammen med en kammerpige og en lille dreng. Sladderen løber hurtigere end ild i den lille by, og det er ikke just pæne ting, der bliver sagt om den nye tilflytter ved navn Helen Graham. Men Mr. Markham er meget betaget af den reserverede Mrs. Graham til stort mishag for Miss Eliza, der ellers havde haft hans fulde opmærksomhed.

Mr. Markhams mor og søster gør deres bedste for at inkludere Mrs. Graham i byens selskabeligheder, men da hun er så reserveret og utilnærmelig, gør hendes tilstedeværelse det blot værre for hendes rygte. Hun prøver at holde sig for sig selv, men Mr. Markham bliver ved med at besøge hende, og langsomt begynder de at udvikle følelser for hinanden. Noget sker, så hun bliver nødt til at forlade byen, men Mr. Markham kræver en forklaring, og eftersom de er kommet hinanden så nær, overdrager hun ham et brev, hvori der står alt, hvad der er sket op til den dag, de ankom til Wildfell Hall. Måske kan det få Mr. Markham til at tilgive hende.

Her skifter bogen til Helens stemme, og vi hører om hendes liv med en alkoholiseret ægtemand, hvis ondskabsfulde og nedværdigende opførsel til sidst drev hende og hendes søn på flugt. Det er overraskende, så indsigtsfuld og skarp Anne Brontë er i sine betragtninger af den gradvise forringelse i Helens liv, fra at blive gift med sin store kærlighed til at opdage, at det udelukkende var et spil for galleriet for hans vedkommende. Så modig en bog for sin tid at lade sin karakter forlade sin mand i ly af mørket og tage deres fælles barn med i et ønske om, at han ikke skal blive som sin far. Anne Brontë døde kun et år efter denne bog udkom i 1848, og hvilken skam for alle os læsere, som så gerne ville læse flere bøger fra hendes hånd.

Anne Brontë: Fruen til Wildfell Hall, Lindhardt og Ringhof, oversat af Rose-Marie Tvermoes, 464 sider, august 2022