Kender du den følelse, du kan have, når du begynder at læse en bog, som du umiddelbart tror vil føre dig i en bestemt retning, men som fuldkommen tager fusen på dig? Og hvad er Jeg er her ikke så for en bog? Det er dæleme svært at beskrive. Det er først og fremmest en bog om en altopslugende kærlighed mellem to unge mennesker, der udvikler sig til et sandt mareridt, efterhånden som en psykisk sygdom springer ud i fuldt flor. Og så er det noget af en thriller, der efterlader sin læser naglet til bogen, mens man forsøger at speedlæse siderne for at se, hvordan historien ender. Hold fast en læseoplevelse!

Leonie ’Leo’ og hendes kæreste Simon gennem ti år bor i en lille lejlighed i Bruxelles med deres kat, Daan. De har begge haft en svær barndom og har begge mistet deres mor, hvilket har knyttet dem sammen på en helt særlig måde. De kender hinandens kroppe, hinandens særheder, hinandens behov og vaner. Indtil Simon en nat kommer hjem fra byen forandret, og alting pludselig ændrer kurs.

Leo ved ikke, hvordan hun skal få sin gamle Simon tilbage. Han er fuldkommen manisk det ene øjeblik, deprimeret og mistroisk det næste. Fremtiden er med ét usikker, og Leos trygge base smuldrer mellem fingrene på hende. Hun gør alt for at skjule Simons nye sider for deres få venner, mens hun febrilsk hænger fast i de få genkendelige sider af ham, der indimellem og sjældnere titter frem. Indtil det bliver en umulighed, og Simon ikke udelukkende er til fare for sig selv – men også andre.

Denne her bog er noget af en rutsjetur. Den lægger hårdt ud, og man sidder på kanten af stolen det meste af bogen. Lize Spits beskrivelser af Leo og Simons kærlighedshistorie, der nærmest minder om en besættelse, hvor begge parter fortærer hinanden næsten bogstaveligt talt, var kvalmefremkaldende og mindede mig meget om Charlotte Roches kødelige beskrivelser i bogen Vådområder. Det er provokerende og fedt, men bestemt ikke for alle. Historien er bevægende, sproget medrivende og karakterbeskrivelserne så knivskarpe, at man bliver godt og grundigt hvirvlet ind i den katastrofe, som vi er vidne til.

Lize Spit: Jeg er her ikke, Gutkind, oversat af Miriam Boolsen, 490 sider, maj 2022